EAN fakturering er vores app til at sende fakturaer til firmaer, kommuner og institutioner der har et EAN-nummer. Et EAN-nummer står for European Article Number, og det er et unikt tal som kan bruges til at sende dine fakturaer til en specifik modtager.
Start med at aktivere app’en i Terapeut Bookings “apps” menu. App’en bliver med det samme aktiveret, og nu har du mulighed for at sende dine fakturaer til et EAN nummer. Du kan nu inde under din faktura se muligheden for at sende en faktura til et EAN nummer:
Hvis du nu har en klient som får sin behandling betalt af en specifik betaler såsom en kommune, så kan du efter aktivering af app’en indsætte et EAN-nummer på klientens profil. Du går blot ind under klienten og klikker “Rediger“ -> “EAN Nummer” -> “Gem”. Når du så skal sende fakturaen til EAN nummeret, vil dette automatisk blive indtastet i EAN afsendelsesfeltet. Flere klienter kan have samme EAN nummer tilknyttet, hvis de har samme betalende tredjepart. (Ps. app’en “Klient tags” er super god til at få overblik over dine klienters betalere)
Du kan også automatisk indstille dine betalingsbetingelser og betalingsmåde for EAN fakturering ved at gå ind på dine EAN indstillinger. Dem finder du under “Indstillinger” -> “EAN”. Herinde kan du vælge dine standard betalingsbetingelser og betalingsmåde for EAN modtageren, og så udfyldes disse felter automatisk når du skal sende din faktura til EAN modtageren. Du kan også indstille, om dit CPR nummer skal sendes med til modtageren.
Når du skal sende en faktura til et EAN-nummer, så er det super ligetil. Du går blot ind under en faktura, og så klikker du “Mere” oppe ved siden af “Print” knappen. Så kommer muligheden for at sende med EAN frem:
Når du klikker på “Send med EAN” så kommer EAN afsendelsesfeltet frem. Her har du fem felter du skal udfylde for at du sikrer dig, at modtageren godtager din fakturering, og du får afregnet indenfor dine betalingsbetingelser:
EAN fakturering har mange anvendelser. Oftest bruges det af terapeuter der skal afregne med større firmaer, kommuner, eller offentlige institutioner. EAN afsendelse gør det nemt for institutioner og virksomheder at modtage og behandle mange betalingsanmodninger. At afsende fakturaer til et EAN nummer er også en super nem måde at fakturere en tredjepart der skal betale for behandling af en klient, eksempelvis et firma der betaler for medarbejderes behandlinger hos dig.
EAN fakturering kan bruges til at indberette til sygesikringer (til ‘danmark’ har vi en særskilt integration), og klient tags kan bruges til at holde styr på, hvilken EAN modtager klienten har.