Google Analytics er et vigtigt værktøj, når det kommer til at indsamle information om din hjemmeside og trafik til din bookingside. For at opsætte Google Analytics-app’en i Terapeut Booking, skal du have adgang til både en Google-konto og en Google Analytics-konto. Disse kan opsættes via google.com og analytics.google.com, og er begge gratis.
Start med at aktivere Google Analytics-app’en i Terapeut Bookings Apps-menu. App’en er inkluderet i prisen for dit abonnement. Log derefter ind på den Google-konto du ønsker skal forbindes til Terapeut Booking (hvis du ikke er logget ind allerede). Bemærk at din primære konto skal forbindes til din Google Analytics konto.
I det næste trin, vil du kunne vælge hvilken property du vil tracke. Denne property skal allerede være oprettet i Google Analytics, for at du kan vælge den. Derefter kan du klikke ‘Aktiver’, for at aktivere Google Analytics-app’en.
Under ‘Indstillinger’ –> ‘Google Analytics’ i Terapeut Booking, vil du kunne finde information om din GA-opsætning. Du vil også kunne tilføje tilføje den tracking-kode som Google Analytics giver dig. Denne mulighed kan findes i bunden af siden for disse indstillinger. Endelig kan du også tilføje anden data, såsom tracking-koder fra AdWords og et Google Tag Manager ID.