Faktura

Faktura i Terapeut Booking

Terapeut Booking har udviklet et komplet fakturasystem til at gøre dine manuelle betalinger så let som ingenting. Denne funktion vil tillade dig at oprette nye faktura og sende dem til dine klienter. Den vil også holde styr på alle dine betalte og ikke betalte faktura, downloade rapporter af din totale indtægt, og meget mere. På denne side vil du finde et kort overblik over ‘Faktura’-menuen og hvordan man navigerer i dens funktioner. På de følgende undersider vil du finde mere detaljeret information omkring:

  • Hvordan man opretter en faktura
  • Hvad man gør når man skal refundere en betaling
  • Rapporter-funktionen
  • Hvordan man sender faktura til sine klienter
  • Hvordan man sørger for at ens faktura er i sikkerhed
  • Hvor man finder sin faktura/regning fra Terapeut Booking

Basale fakturafunktioner

Klik på ‘Fakturaer’ i den øverste menu, for at finde overblikket over dine faktura. I toppen af siden kan du finde alle de generelle fakturafunktioner:

  • Opret en ny faktura
  • Opret en ny kreditnota
  • Download alle dine faktura
  • Download en rapport

Du vil også kunne se nogle nøgletal omkring din ugentlige, månedlige og årlige indtjening.

Hold styr på dine faktura

At have overblik over alle ens faktura kan hurtigt blive en større opgave. Terapeut Booking har derfor inkluderet et antal funktioner, der forhåbentlig kan gøre tingene lidt nemmere. På startsiden vil du se alle faktura du har oprettet. Her kan du hurtigt finde information om klientens navn, fakturadato, og det totale beløb af betalingen. Alle faktura er også markeret med en farve:

  • Den grønne farve betyder at din faktura er blevet betalt af din klient.
  • Den røde farve betyder at fakturaen endnu ikke er blevet betalt af din klient.
  • Den grå farve repræsenterer kreditnota.
  • Den blå farve betyder at der afventes betaling af fakturaen

Hvis du leder efter nogle specifikke faktura, kan du bruge filter-funktionen. Klik på ‘Vis alle’, og vælg f.eks. kun de faktura der endnu ikke er blevet betalt, der er gået over betalingsfristen eller igangværende faktura.

Du kan også bruge søgefeltet til at søge efter en specifik klients faktura eller et specifikt fakturanummer.

Hvis du klikker på ‘Vælg fakturaer’, vil du blive i stand til at vælge specifikke faktura fra listen og sende, printe eller markere dem som betalt – på én gang.

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close