Det er ikke alle, der synes, regnskab er særlig spændende, men med Terapeut Bookings Dinero-app bliver det legende let og overskueligt. Nu behøver du ikke længere være uddannet revisor, have fået topkarakter i regnskab eller tage et aftenskolekursus for at få tallene til at stemme. En integration mellem Terapeut Booking og Dinero sikrer nemlig at vi overfører dine vigtige data automatisk fra Terapeut Booking til Dinero. Med appen får du blandt andet:
Med Terapeut Bookings integration til Dinero kan du synkronisere dine klientdata, ydelser og ikke mindst fakturaer fra din Terapeut Booking konto direkte ind til din Dinero bruger. På denne måde er det nemt at fortsætte med at bruge Terapeut Booking til dit daglige arbejde, og på samme tid får du helt automatisk registreret hele din bogføring hos Dinero. Det giver et virkelig godt overblik. Smart, ik’?
Det er vigtigt at nævne, at du med denne forbindelse til Dinero får overført dine data fra Terapeut Booking til Dinero. Forbindelsen går ikke den anden vej og det betyder at fakturaer du opretter direkte i Dinero ikke bliver vist i Terapeut Booking.
Ved netop at integrere med Dinero, kan du samle kvitteringer og overblik over dine indtægter og udgifter, så du nemt kan se, hvad der foregår. Derudover kan du give adgang til din revisor, så de kan se dit regnskab på en overskuelig måde. Du kan med Dinero også nemt tilføje rykker-gebyrer for forfaldne fakturaer. Derfor er det rigtig smart at integrere Dinero med Terapeut Booking, du får faktisk det bedste af begge verdener.
At opsætte integrationen til Dinero kan virke som en uoverskuelig og stor opgave. Heldigvis har vi gjort det legende let. Vi har også lavet en komplet guide til opsætningen herunder, med billeder for hvert trin. Så kan du komme i mål med opsætningen.
Dine klienter skal matche, så klienter og fakturaer helt automatisk kan overføres til Dinero efter integrationen er færdig opsat. Nye klienter oprettes automatisk i Dinero efter integrationens oprettelse.
Terapeut Booking forsøger at indstille disse indstillinger korrekt automatisk. Dog anbefales det at du dobbelttjekker “Konti” og “Beholdning” indstillingerne. Hvis du oplever fejl i betaling eller moms, er fejlen ofte at finde i disse indstillinger.
Nu vil alle fakturaer automatisk blive overført til din Dinero konto. Fakturaer i Terapeut Booking bliver nu dannet ud fra din faktura skabelon i Dinero.
Hvis du har problemer med din Dinero integration, så kan det ofte være som resultat af forkerte indstillinger i Terapeut Booking. Her har du en oversigt over indstillingerne.
Dine standard konti er de konti som salg af dine ydelser bliver posteret til. Her har du som udgangspunkt 2 konti i Dinero. En konto til salg af varer med moms, og en konto til salg af varer uden moms.
Indbetalinger er de indstillinger der matcher, hvilke konti på Dinero som forskellige betalingstyper posteres til. Her skal du vælge de korrekte konti, så betalinger går korrekt ind på dit Dinero overblik.
Betalingsbetingelserne siger lidt sig selv. Du kan vælge mellem Netto betaling, Netto kontant, eller løbende måned. Du kan også vælge antal betalingsdage der skal påføres dine fakturaer.
Når du bruger Dinero i Terapeut Booking kan du sende fakturaer til et EAN nummer (European Article Number) nemt.
Det kræver blot at du har Dinero integrationen aktiveret. Når du så skal afsende en faktura, så finder du blot fakturaen, klikker på “Mere”, og herefter “Send med EAN (Dinero)”. Så afsendes fakturaen via Dineros EAN system, ud fra klientens EAN nummer.
Du kan også afsende en faktura med EAN via Terapeut Booking. Til dette skal du aktivere den gratis app “EAN” under “Apps” i Terapeut Booking. Så går du ind på fakturaen, vælger “Mere” og så “Send med EAN”.