MitID

Denne hjælpeside vil introducere Terapeut Bookings MitID-integration for større sikkerhed ved login. Den vil indeholde følgende information:

  • Introduktion til hvad MitID er, og hvordan det er anderledes end NemID.
  • Hvordan du opsætter og bruger MitID-integrationen med Terapeut Booking.
  • Hvilke andre muligheder for sikkerhed vi har i Terapeut Booking.

Hvad er MitID?

MitID er et sikkerhedstrin i forbindelse med login, som skal erstatte det NemID vi kender i Danmark. En af de forskelle der er mellem NemID og MitID er, at MitID repræsenterer en endnu større sikkerhed. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke vil komme en notifikation på telefonen, som der gjorde ved MitID. Det kan virke som en mere besværlig fremgangsmåde end ved NemID-nøgleapp’en, og vil nok kræve en smule tilvænning for de fleste. Men dette er gjort for at sikre, at man ikke godkender nogle handlinger, som man ikke selv har igangsat.

For at benytte MitID, vil du skulle hente deres app ned på din mobil. Dette kan du læse meget mere om via deres guide på deres hjemmeside.

I forbindelse med dette vil du skulle oprette et kort ID og en adgangskode. Du vil derefter altid blive bedt om at indtaste dette ID, i forbindelse med at logge ind på en side, der kræver MitID-login. Efter at du har indtastet dette ID, vil du få en anmodning sendt til din mobil-app. Denne vil  – som allerede nævnt – ikke komme frem som en notifikation på telefonen.

Den vil tværtimod kræve, at du selv går ind i din app, taster adgangskoden, og godkender anmodningen, for at få lov til at logge ind.

 

Hvordan aktiverer du MitID med Terapeut Booking?

På din loginside, vil du nu kunne se et “Login med MitID”-ikon:

MitID login mulighed

Hvis du klikker på dette uden at have aktiveret app’en, så vil du se en fejlmeddelelse. Dette skyldes, at du først skal hoppe ind under Apps-menuen, og aktivere MitID, for at kunne benytte denne mulighed. Klik derfor Aktiver ved app’en i Apps-menuen. Herefter vil du se følgende infoskærm:

MitID introskærm i Terapeut Booking

Klik Næste. Når dette er gjort, vil du blive bedt om at logge ind via MitID, og også om at udfylde dit CPR-nummer. Herefter vil du blive ledt tilbage til Terapeut Booking, og kan opsætte og bekræfte indstillingerne:

Mit ID bekræftelse og indstillinger for medarbejdere

Du kan her vælge om login skal ske via MitID eller om det blot skal være et valg. Herudover kan du vælge, om dine medarbejdere skal kunne benytte MitID-login. Hvis du aktiverer denne mulighed, vil dine medarbejdere kunne aktivere MitID-login under “Indstillinger” –> “Sikkerhed. For hver medarbejder der aktiverer dette, vil det koste 39 kr/md. Klik derefter endeligt Aktiver.

Når dette er gjort, så vil du fremover kunne/skulle logge ind via MitID, og du vil altså skulle skrive dit ID, og derefter skulle tjekke app’en og skrive adgangskoden på din telefon i forbindelse med login, præcis som når du logger ind på din bank.

 

Andre muligheder for sikkerhed i Terapeut Booking

Sikkerhedsmæssigt, så vil det være en rigtig god idé at have MitID installeret på flere devices på én gang. Så vil du stadig have din adgang og kunne godkendte anmodninger, hvis du eksempelvis skulle miste din telefon, og altid have den højeste sikkerhed ved login.

Et andet alternativ vi har til denne dobbelte sikkerhed i Terapeut Booking, er vores app To-faktor-sikkerhed.  Denne app tilføjer altså også  et ekstra lag af sikkerhed, når du logger ind på din konto. Udover dit brugernavn og password, vil du her få en 6-cifret kode på din telefon gennem Google Authenticator-app’en, som du vil skulle bruge for at logge ind på systemet.

Derudover, så har vi også app’en Sikre beskeder, som kan hjælpe dig med at sende filer såsom journalindlæg, faktura og andet via en krypteret forbindelse. Du kan benytte app’en til at sende andre typer mails.

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close