Abonnementer appen åbner op for mange muligheder i Terapeut Booking systemet. Med Abonnementer kan du modtage abonnementsbetalinger fra dine klienter, og have et overblik over dine abonnenter.
Med Abonnementer kan du få et nemt overblik over dine klienters abonnementer, hvem der har et aktivt abonnement, hvis abonnementer der er ved at udløbe, samt hvor meget du har indtjent på dit abonnement. Så kan du også se, hvilken abonnementstype der tjener bedst i din virksomhed.
Appen kræver EasyPay for at bruge. Hvis ikke du har aktiveret EasyPay endnu, så kan du finde en guide til EasyPay her. Årsagen til, at EasyPay er påkrævet, er så abonnementets betaling kan fornyes automatisk når klientens abonnementsperiode skal fornyes. Det sker helt automatisk med abonnementer app’en.
Af samme årsag kræver det også Online Booking appen for at bruge Abonnementer. Da klienterne selv skal ind og give EasyPay samtykke til kontinuær opkrævning af betalingen, skal det ske over Online Booking siden.
Med denne guide gennemgår vi sammen opsætningen af appen “Abonnementer” og ser på, hvordan man opretter et abonnement og hvordan klienter tilmelder sig abonnementer i Online Booking.
Med Abonnementer får du naturligvis også nogle skræddersyede muligheder for e-mails. Som andre E-mails og SMS beskeder kan du finde indstillinger for disse under “Indstillinger” -> “E-mail og SMS” i Terapeut Booking systemet. Indstil disse beskeder præcis som du ønsker, og så afsendes de automatisk til dine klienter.
Bekræftelsen sendes til klienten, så snart de tilmelder sig et abonnement. Standardbeskrivelsen indeholder abonnementets navn, prisen, hyppigheden for fornyelse, tilmeldingsdato, og fornyelsesdato.
Notifikationen afsendes til dig, når en klient tilmelder sig et abonnement. Du kan til- eller fravælge denne notifikation i indstillingerne. Den er speciel god, hvis du ønsker at vide når en klient tilmelder sig.
Opdateringen sendes til klienten, når abonnementets pris opdateres, eller når datoen for fornyelse ændrer sig.
Afmeldings beskeden sendes til klienten, når de afmelder sig deres abonnement via din Online Booking side, eller når du afmelder deres abonnement manuelt.
Afmeldings notifikationen afsendes til dig, når en klient afmelder sig deres abonnement. Du kan til- eller fravælge denne notifikation i indstillingerne. Den kan dog være god at have til, da du kan spørge ind til klienten om der er noget du kan gøre for at fortsætte abonnementet.