Din forretning starter med dine klienter. Klienter er dine kunder, patienter eller købere af dine ydelser. Al information om dine klienter kan findes og redigeres under Klienter-menuen i Terapeut Booking. Dette inkluderer information omkring klientens fremtidige og forrige bookinger, journaler, fakturaer og meget mere. Herfra kan du også sende e-mails og sms’er direkte fra systemet, og læse beskeder fra dine klienter. I de følgende afsnit vil du blive præsenteret for et kort overblik over de forskellige aspekter af Klienter-menuen. Hvis du vil se hvordan man tilføjer nye klienter, kombinerer to klientprofiler eller sender beskeder, så følg med i support-kategorierne herunder.
Når du klikker ind på Klient-siden, vil du kunne se et overblik over alle dine klienter. Her kan du let søge efter specifikke klienter i søgefunktion øverst på siden. Du kan også klikke på “Vis alle”-barren for at filtrere en bestemt type klienter. Eksempelvis alle klienter der har bookinger den kommende uge eller alle klienter med ulæste beskeder. For at gå til en klients profil, skal du klikke på klientens navn.
På klientens personlige profilside kan du finde al nødvendig information om klienten. For at redigere en klients profil, klik “Rediger” øverst i venstre hjørne. Derefter vil du kunne tilføje information såsom CPR-nummer, e-mail-adresse og anden værdifuld information. I menuen til højre, kan du finde mere detaljeret information omkring klienten. Dette inkluderer blandt andet:
For at få en bedre forståelse af hvordan man navigerer i Klient-menuen, så tjek endelig videoen ud øverst på denne side. Hvis du har nogle andre spørgsmål, er du også mere end velkommen til at sende os en e-mail på [email protected]. Vi sidder altid klar til at hjælpe!