Hvad er mit bookingflow i Terapeut Booking?

Bookingflow er et ord, som jeg personligt lyder lidt teknisk, og ikke lige umiddelbart intuitivt at forstå. Når vi hos Terapeut Booking taler om dit bookingflow, så er der tale om rækkefølgen af dine klienters valg i din online booking, når de skal ind og booke en tid hos dig.

Indtil nu har der været to muligheder ift. bookingflow: dine klienter skulle enten vælge kalender først, og herefter deres ønskede ydelse, eller omvendt, men altid deres foretrukne tidspunkt til sidst.

Det er netop blevet ændret med en ny opdatering fra udviklingen, og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville gennemgå mulighederne for bookingflow i Terapeut Booking systemet, så det er nemmere at få en overblik over, hvordan din online booking kan sammensættes, så den passer til dig.


Bookingflow i din online booking

1. Sådan ændrer du dit bookingflow

  • Hvis du gerne vil ændre dit bookingflow kan du gå ind under Indstillinger -> Online Booking.
  • Herinde vælger du fanen ‘Udseende’, og her kan du ændre bookingflow under overskriften ‘Bookingflow’.

 

2. Hvilke muligheder har du?

  • Inde under Bookingflow vil du blive præsenteret for tre muligheder ift. rækkefølgen af trinnene i din online booking:
    • Kalender/lokation, ydelse, tid.
    • Ydelse, kalender/lokation, tid.
    • Ydelse, tid, kalender/lokation.

3. Hvad giver de forskellige bookingflow af muligheder?

  • Ydelse, tid og så kalender/lokation.
    • Denne rækkefølge giver dine klienter mulighed for først at vælge en ydelse, og herefter hvilken tid, de vil foretrække til deres aftale. Herefter bliver klienten tilbudt de kalendere, der har den foretrukne tid tilgængelig.
    • Dette er smart, hvis det er underordnet for din forretning, hvilken behandler eller lokation dine klienter kommer ind til. Så kan de bare vælge, hvilken ydelse og tid de gerne vil have, og så tildelt en lokation eller behandler efterfølgende.
  • Kalender/lokation, ydelse og så tid. 
    • Med denne rækkefølge er det muligt for dine klienter først at vælge, hvor de gerne vil booke tid.
    • Dette er især smart, hvis du har flere lokationer eller behandlere, og det er vigtigt, at dine klienter er opmærksomme på, hvor de booker sig ind henne.
  • Ydelse, kalender/lokation, og så tid. 
    • Hvis du ikke har flere kalendere, eller hvis dette ikke er så vigtigt, så kan det være smart at få dine klienter til at vælge ydelse først.

Og så er du klar til at ændre i dit bookingflow! 😀 Hvis du har spørgsmål må du som altid rigtig gerne skrive til os på kontakt@terapeutbooking.dk.

 

Af Johanne Volkmann

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)