Når din globale virksomhed strækker sig over mange steder, er det afgørende at opretholde en stærk virksomhedskultur. Terapeut Booking forstår dette og arrangerer derfor årlige firmature for at styrke båndene internt i virksomheden. Årets destination var den historiske by Prag, Tjekkiet, og denne rejse var mere end bare en tur – det var en udfordrende og sjov oplevelse, der udvidede vores horisont og styrkede vores samarbejde.
Kulinariske Rejse i Prag med Lokál Hamburk og Dva Kohouti
Efter ankomstpuslespillet kom på plads, drog vi fælles mod Lokál Hamburk for en autentisk tjekkisk madoplevelse. Menuen bød på alt fra friteret ost til hakket grisehoved til schnitzel. Menuen var en vaskeægte kulinarisk… oplevelse. Der var i hvert fald nok at snakke om, da vi gik videre til næste destination: Dva Kohouti.
I nabobygningen fandt vi det tjekkiske mikrobryggeri Dva Kohouti. Her åbnede en guidet ølsmagning vores sanser for ægte tjekkisk pilsner. To ting skilte sig især ud, og var med til at gøre ølsmagningen til en unik oplevelse:
- En overraskende detaljeret gennemgang af, hvordan man vasker glas for at opnå det perfekte skum.
- Traditionen med at fylde et helt glas med skum, hvis man bare skal have en ‘let’ øl.
Aftenen kulminerede med en elegant treretters middag på fine Art Restaurant Mánes. Med udsigt over Vltava-floden kom første hint til den tjekkiske forkærlighed for tartar.
Inspirerende præsentationer og teamudfordringer
Dagen efter startede med nogle tekniske udfordringer. I et rum fyldt med IT-kyndige, gik hotellets iPad i stykker. Der var dog ingen andre end hotellets medarbejdere der måtte forsøge at fikse det. Det kaldte på en lille halvtimes forsinkelse, inden vi gik videre til tre inspirerende præsentationer om strategi, best-practice og skabelse af en positiv arbejdskultur.
Frokostturen til en herlig restaurant lige rundt om hjørnet: Tiskárna. Frokosten på Tiskárna introducerede os til endnu en lækker portion tartar, hvilket nu begyndte at tegne et lille mønster. Tarteren blev fordøjet, og vi tog ud for at udfordrede hinanden i Prison Island Prag, en unik escape room-oplevelse, der styrkede vores teamånd og samarbejdsevner.
Aftenen blev endnu engang fejret med en overdådig tartar-middag på Červený Jelen. Et hattrick af tartar på blot to dage.
Præsentationer, Peberkageshot og Akrobatisk Underholdning
Den sidste dag bød på præsentationer fra udviklings- og supportteamet. Denne gang undgik vi heldigvis de tekniske udfordringer. Her lærte vi meget om dag-til-dag arbejdet på de forskellige teams, så vi bedre kunne forstå hinandens workflows.
Efter præsentationerne tog vi på en flot vandring gennem Prags gamle by, hvilket førte os til frokostdestination: U Fleků. Her satte en sød mørk øl og et lækkert peberkageshot stemningen for en festlig eftermiddag, ovenikøbet med live tjekkisk “kro”-musik. En fuldendt oplevelse.
Aftenens højdepunkt var en gastronomisk oplevelse på Mlýnec, efterfulgt af en spektakulær aften på MoonClub med akrobatiske danse, der inkluderede aerial hoops og gymnastics.
Hvad har vi taget med hjem?
Efter en lang og festlig nat samledes vi tidligt næste morgen for at tage bussen til lufthavnen. På trods af en mindre falsk bombealarm, lykkedes det for det danske team at komme med flyet til København.
Terapeut Bookings rejse til Prag var ikke kun begivenhedsrig, men den har også fornyet vores energi og styrket vores kollegiale bånd. Fra at være distancerede kollegaer med virksomheden som eneste fællesnævner, er vi blevet en samlet enhed med fælles minder. Når vi arbejder sammen online, arbejder vi ikke bare sammen med vores kollegaer, men med vores venner. Turen har styrket vores virksomhedskultur, og er et vigtigt element for den gode remote arbejdsplads.
Nu er vi klar til at møde vores kunder med en fornyet viden, entusiasme og et stort gåpåmod!
Tak for at læse med! Hvis du vil læse om sidste års tur til Lissabon, kan du finde blog-indægget her: Terapeut Booking i Lissabon.