Guide til psykologer, der overvejer Terapeut Booking
Overvejer du som psykolog at skifte fra dit nuværende journalsystem til Terapeut Booking? At skifte system kan føles uoverskueligt – der er mange spørgsmål om data, integrationer og ikke mindst hverdagen i klinikken.
I denne guide gennemgår vi de vigtigste punkter, så du får et klart billede af, hvordan Terapeut Booking kan hjælpe dig trygt gennem overgangen:
Import/eksport af data – hvad er mulighederne i Terapeut Booking?
Afregning med Regionen gennem MedCom
Sygeforsikringen “danmark”
Tryg Behandlerbooking
Fakturering til andre sundhedsforsikringer
Support hos Terapeut Booking

Import og eksport af data
Et systemskifte skal være så smidigt som muligt. Derfor tilbyder Terapeut Booking gratis import og eksport af klienter og journaler via CSV-filer.
Du kan selv håndtere det under Indstillinger → Import/Eksport, eller få hjælp af vores udviklingsteam, som kan oprette et sikkert dataoverførsels-link.
Bemærk at det lige nu kun er muligt at importere klienter og journaler – ikke aftaler eller ydelser. Filer tilknyttet journaler skal flyttes manuelt. Derfor anbefaler vi ofte en kort overgangsperiode, så alt data kommer godt med over.
Afregning med regionen via MedCom
For psykologer med ydernummer er MedCom-integrationen helt central. Når du aktiverer MedCom i Terapeut Booking, kan du:
Sende og modtage korrespondancebreve samt sende epikriser til kollegaer i sundhedsvæsenet via SOR-registret.
Hente henvisninger via DNHF
Afregne direkte med regionen
Opsætningen kræver, at dine oplysninger i SOR er opdaterede, og at Terapeut Booking registreres som din IT-leverandør. Når det er på plads, kører alt automatisk gennem systemet.

Automatisk indberetning til Sygeforsikringen “danmark”
Med integrationen til Sygeforsikringen “danmark” bliver indberetning enkel og automatisk.
Sådan fungerer det:
Aktiver Sygeforsikringen “danmark” i Terapeut Booking
Angiv hvilke klienter, der er medlemmer af “danmark”
Tilknyt ydelseskoder til dine ydelser
Når du herefter markerer en faktura som betalt, indberettes den helt automatisk. Klienten kan trygt se, at alt er på plads.
PS: Skifter du fra et andet system, skal du kontakte d-service for at få dit næste pakkenummer og startdato på plads.

Tryg Behandlerbooking
Med integrationen til Tryg Behandlerbooking kanklienter booke dig direkte gennem Tryg, og fakturaer bliver forudfyldt efter aftalen. Via din kliniks online booking ved Tryg Behandlerbooking hvilke tider, der er til rådighed i klinikken, så aftalehåndtering sker så gnidningsfrit som muligt for både dig og din klient.
Derudover sørges der for:
Automatisk oprettelse af klienten, inklusiv information om betalingsgaranti og behandlingsforløb direkte i Terapeut Booking
Automatisk fakturering til klienten og Tryg

Fakturering til andre sundhedsforsikringer
Har du klienter, hvor en anden betaler dækker helt eller delvist – f.eks. et forsikringsselskab eller en forælder – klares dette nemt med Kontakter og betalere i Terapeut Booking.
Her opretter du betalerens oplysninger (navn, adresse, EAN m.m.), og systemet splitter automatisk fakturaen i to: Én til betaleren og én til klienten. Hvis klienten er medlem af “danmark”, bliver egenbetalingen også automatisk indberettet.
Derudover sørges der for:
Automatisk oprettelse af klienten, inklusiv information om betalingsgaranti og behandlingsforløb direkte i Terapeut Booking
Automatisk fakturering til klienten og Tryg

Support og hjælp
Vi ved, at et systemskifte kan være en udfordring. Derfor står vores supportteam klar til at hjælpe – både med tekniske spørgsmål, opsætning og gode råd til hverdagsbrug. Alt foregår via mail til kontakt@terapeutbooking.dk, hvor du hurtigt får svar. Jo flere oplysninger du sender med, desto hurtigere kan vi hjælpe dig i mål.
Klar til at skifte?
Med Terapeut Booking får du et system, der er tilpasset psykologers behov: Fra journalskrivning og datahåndtering til automatisk afregning med regionen, “danmark” og forsikringer.
Uanset om du driver egen praksis eller arbejder i en større klinik, er Terapeut Booking bygget til at lette administrationen og give dig mere tid til klienterne.

Kom i gang med
Terapeut Booking på
kun 3 minutter
Opfylder GDPR. 100% krypteret og sikkert. Intet kreditkort nødvendigt.
