Synkroniser alle dine kalendere

Hvis du bruger flere forskellige digitale kalendersystemer, kan det hurtigt blive en smule forvirrende og måske endda lede til dobbelt-bookinger. Terapeut Booking har derfor udviklet flere forskellige muligheder for at integrere din TB-kalender med eksterne kalendersystemer såsom iCal og Google Calendar.

 

Synkroniser din kalender med Google Calendar

Terapeut Booking har lavet en app der gør det endnu nemmere at synkronisere din TB-kalender til Google Calendar. Denne integration virker på to måder: den gør det både muligt for dig at se alle dine events fra Google direkte i Terapeut Booking, og også muligt at se dine bookinger fra Terapeut Booking i Google Calendar.

Start med at aktivere app’en ”Google Calendar”. Du vil finde alle apps under ”Apps” i den øverste menu-bar. Herefter kan du scrolle ned til ”Google Calendar”-app’en og klikke ”Aktiver”.

Først vil du blive mødt af et hurtigt overblik over app’en. I det næste skridt, bliver du bedt om at vælge hvilken Google Calendar-konto du ønsker at synkronisere med Terapeut Booking. Du kan kun vælge én konto. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at skifte denne konto, vil du skulle deaktivere app’en og genstarte installationen.

Når du har valgt med hvilken konto du ønsker at forbinde, Terapeut Booking vil spørge om adgang til din Google Calendar-konto. Accepter derefter vilkårene for at fortsætte installationen. Bemærk at al information der bliver sendt fra Terapeut Booking er krypteret, for at sikre sikker håndtering af klientinformationer.

Som det sidste skridt, vil du blive bedt om at vælge 1) om du vil have at integrationen skal virke begge veje eller kun en enkelt vej, og 2) hvilken kalender fra Terapeut Booking du ønsker at synkronisere med Google Calendar. Dette kan du også ændre efterfølgende under ”Indstillinger” -> ”Google Calendar”.

 

Tip: I “Indstillinger”-menuen for Terapeut Bookings “Google Calendar”-app kan du også vælge at skjule sensitiv information fra dine kalendere. Dette betyder, at der ikke vil blive vist nogen information om din klient i din Google Calendar, og at du uden bekymring kan vise dit ugentlige skema til familie eller kolleger.

 

 

Synkroniser din Online Booking med Google Calendar

Integrationen med Google Calendar kan også blokere ledige tidspunkter i din Online Booking. Dette betyder, at hvis du opretter et event i din Google Calendar, vil den automatisk blokere denne tid og dag i din Online Booking, så du ikke risikerer at blive dobbelt-booket.

Note: For at de skal blokere tider i din Online Booking, skal dine events i Google Calendar være market som ”busy”. For at ændre indstillinger i dine Google Calendar-events, gå til din Google Calendar-side og opret et nyt event. Vælg derefter ”busy”.

 

 

Du vil kun behøve at gemme denne indstilling én gang. Derefter ville alle dine nye events automatisk blokere dine ledige tider i din Online Booking.

 

Synkroniser din kalender med andre eksterne kalendersystemer

Hvis du for øjeblikket bruger et andet system end Google Calendar, kan du stadig installere en en-vejs synkronisering med Terapeut Booking. Dette betyder, at dine aftaler i Terapeut Booking vil blive synlige i dit eksterne kalendersystem.

For at lave en en-vejs synkronisering, gå til ”Indstillinger” i den øverste menu og klik på ”Kalender”. Under ”Private links til kalendere” vil du finde links til alle dine Terapeut Booking-kalendere. Klik på en kalender for at kopiere det dertilhørende link. Du kan også vælge alle kalendere på én gang. Linket vil blive brugt din synkronisering.

 

 

Note: I bunden af denne side vil du finde en mulighed for at skjule sensitiv information fra dine kalendere, så du ikke behøver bekymre dig om at vise sensitiv klientinformation i dit eksterne kalendersystem.

 

Prøv nu at logge ind i dit eksterne kalendersystem. I nedenstående eksempel vil jeg synkronisere min kalender til Outlook, men det samme princip gælder for andre kalendersystemer, inklusiv iCal og iPhone.

Når du er logget ind i dit system, kan du klikke på ”Tilføj” for at tilføje en ny kalender.

Vælg herefter ”Fra internettet”. I andre kalendersystemer vil den mulighed sige ”Abonner fra URL” eller lignende.

 

 

Endelig kan du her indsætte det kalenderlink du kopierede fra Terapeut Booking til at abonnere på kalenderen.

 

 

Vi har også skrevet en blogpost om hvordan man synkroniserer sine kalendere i Terapeut Booking. Hvis du ikke helt fandt hvad du ledte efter på denne side, må du endelig give vores guide et kig!

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close