Hos Terapeut Booking har vi gjort meget ud af, at det skal være nemt og hurtigt at få overblik over kalenderen. Derfor har vi sørget for at det er nemt at administrere åbningstider til din klinik. Vi ved, at der tit er brug for fleksibilitet når det kommer til åbningstider og kalender. Derfor er det vigtigt at der er plads til at dette kan ændres så tit du ønsker det. På den måde sikrer du, at din kalender er tilpasset dine behov bedst. Det er vigtigt at din kalender giver både dig og dine klienter et letforståeligt overblik over dine aftaler. Udover dette er det muligt med nogle få klik at regulere åbningstiderne efter dine skiftende behov, fra dag til dag hvis det er det du ønsker.
- Tilpas åbningstider til specifikke kalendere og specifikke uger
- Bestem lukkedage og pauser nemt og enkelt
- Vi har hjulpet mere end en million kunder med at booke en online tid til behandling
Tilpas dine åbningstider
For os i Terapeut Booking er det utroligt vigtigt, at vores brugere føler de har fleksibilitet i vores system. Du har eksempelvis mulighed for at have flere kalendere. Dette kan være en fordel, hvis i er flere behandlere, eller hvis du ønsker at reservere enkelte dage til enkelte ydelser. De forskellige kalendere kan åbnes og lukkes for Online Booking alt efter behov. Dette er især nyttigt hvis du som behandler arbejder på flere forskellige lokationer. Du kan til enhver tid ændre i din kalenders åbningstider, og kan altså styre fra uge til uge og dag til dag hvilke åbningstider din Online Booking skal have. Du kan f.eks. også lukke for alle helligdage. Du styrer det hele ved at klikke på ”Åbningstider” på din kalender side, hvad enten du vil indlægge pauser i løbet af dagen eller ændre dine åbningstider i en specifik uge.
Tilpas dine pauser
Du kan tilføje de pauser der passer netop dig og dine åbningstider hver dag. Hvad end det er faste pauser hver dag eller specifikke pauser for forskellige uger, så kan dette nemt gøres under indstillinger for dine åbningstider. Det vigtigste er, at du indstiller dine kalendere, så de passer bedst til dig og dit daglige arbejde! Fremgangsmåden er den samme her som ved ændring af åbningstiden. Gå ind under kalenderen og tryk på den grønne knap “Åbningstider” til venstre. Tryk derefter på "Tilføj pause" og tilføj den ønskede tid. Direkte i kalenderen kan du også tilføje lukketider i bestemte tidsrum. Marker en ønsket tid i kalenderen og tryk “Luk for online booking”. Så kan du lukke en bestemt tid uden for mange klik og direkte i kalenderen. Tryk på “Rediger lukketider” hvis det er en lukketid som igen skal redigeres eller slettes.
Hav det fuldstændige overblik
Hos Terapeut Booking har vi mange forskellige funktioner, der er designet til at gøre det lidt nemmere for dig at overskue din kalender. Det lyder måske lidt omvendt, men se eksempelvis vores tip om dele dine ydelser ind i forskellige grupper. Det gør det meget lettere at navigere i, både for dig og dine klienter. I forlængelse af dette har vi også forskellige farveindstillinger til ydelser. Dette kan skabe overblik over dine forskellige ydelser hvis du kun har én samlet kalender. Hvis du ønsker at se en større tidsramme end dine åbningstider er dette også muligt. Er dine åbningstider fra 9-17, men du vil gerne have at din kalender viser fra 8-20? Inde under “Indstillinger” -> “Kalender” kan du justere din kalender tidsramme. Dette har ingen indflydelse på de åbningstider dine klienter ser i kalenderen, men kan være nyttigt hvis du f.eks. vil lægge en aftale udenfor åbningstiden.
Forskellige åbningstider på lige og ulige uger
Afhænger dine åbningstider af, om det er en lige eller ulige uge? Under “indstillinger” -> “online booking” -> “ledige tider” kan du tjekke “Aktiver ulige/lige åbningstider” af og åbne op for en hel ny mulighed. Nu vil der nemlig under “Åbningstider”-knappen være en “lige” og en “ulige” mulighed, så du selv kan bestemme, hvilken uge, der har den givne åbningstid. Supersmart!
Kom godt i gang
Er du interesseret i at teste vores “Åbningstider”-funktion? Eller har du nogle tanker om, hvordan du bedst muligt bruger funktionen? Opret en gratis konto hos os i dag og prøv funktionen helt gratis, eller kontakt os direkte på [email protected], og vi kan hjælpe dig yderligere med netop denne funktion. Vi ser frem til at høre fra dig!