Personlig træning med de rigtige værktøjer

I Terapeut Booking er vi så heldige at have mange forskellige professioner tilknyttet vores system. Hver eneste gang vi udvikler på vores system, forsøger vi at inddrage vores brugere så meget som muligt, da det er dem som er i feltet og kan give os direkte feedback på hvad der giver mening og hvad som ikke gør.

Denne gang har jeg haft en kæmpe fornøjelse af at møde Benjamiin Laudrup. Til dagligt arbejder han som personlig træner og driver sin selvstændige trænervirksomhed Storm Performance, hvor de bruger Terapeut Booking. Jeg har været heldig at møde Benjamiin og høre lidt mere om hvordan det er at være personlig træner.



Hvorfor er du personlig træner?

Jeg har altid haft en stor passion for at dele viden og udvikle mennesker. Lige siden jeg var en lille knægt, har jeg dyrket diverse sportsgrene, særligt svømning og gymnastik, men også mange andre sportsgrene. Jeg kom derfor frem til i 2012, at hvis jeg kunne kombinere disse to passioner, træning og undervisning, og samtidig gøre det til en levevej, kunne det ikke blive bedre. I dag lever og ånder jeg for at flytte mennesker fysisk gennem træning, og mentalt gennem livsstilscoaching. Min mission er at gøre mine klienter til den bedste udgave af dem selv, og kunne lære at stå på egne ben efter et forløb hos mig.


Hvad er dit bedste tip for personlige trænere?

Mit bedste tip for personlige trænere er, at være den bedste og den ærligste udgave af dem selv, samt møde deres klienter, hvor de er i deres liv. Skab den forandringsproces for dine klienter, som de har behov for og er realistisk for den verden de kommer fra.


Hvordan sikrer du dine klienters mål?

Som træner hos Storm Performance arbejder jeg meget holistisk, og målsætningerne for mine klienter kan derfor variere. Nogle målsætninger kan være meget specifikke og målbare, og andre kan være mere oplevelsesorienteret. De specifikke målsætninger sikrer jeg ved at udføre målrettet og effektiv træning, hvor struktur og planlægning er væsentlig for at klienten når sit mål. Jeg anvender særligt journalfunktionen i Terapeut Booking, for at holde styr på mine klienters udvikling, både for at kunne huske alle deltaljer om forløbet, men også til noter for fremtidige træningssessioner. Som person kan jeg ofte være en del distræt, og ved at skrive journaler, kan jeg sikre mig at jeg får det hele med.

Foruden journalføring, holder jeg mine klienter til ilden med opfølgende tests og målinger, så de ligeledes kan få et håndgribeligt overblik over deres udvikling. På den måde kan vi sammen justere og tilpasse forløbet, så det passer til deres liv i en forandringsproces.


Hvordan holder du styr på det administrative som personlig træner?

Terapeut booking er en af Storm Performances vigtigste værktøjer, både for mig som træner, såvel som administrerende direktør. Systemet sikrer, at jeg som træner kan holde styr på min kalender både erhvervsmæssigt og privat. Gennem Terapeut Booking har klienter muligheden for selv at booke deres tider, så det passer til deres kalender, hvilket letter et stort logistisk og administrativt arbejde. De første 2 år af min karriere som træner, brugte jeg flere timer på at planlægge tider til mine klienter, men efter snart 4 år hos Terapeut Booking, gør det kun min hverdag nemmere. I Storm Performance tilpasser os trænere blot vores egen kalenders åbningstider ud fra vores tilgængelighed, og på den måde er det op til klienterne selv at finde en passende tid.


Det altid fedt at høre fra vores brugere af platformen, specielt i forhold til hvad der skaber værdi i deres hverdag. Hvis du bruger Terapeut Booking og selv har en historie om din profession og dagligdag, du vil fortælle, så vil jeg meget gerne høre fra dig på oliver@terapeutbooking.dk.

Af Oliver Lindebod

Head of Community Management

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)