Har du ydelser, der kun skal kunne bookes på specifikke dage?

Jeg får mange forskellige spørgsmål på en daglig basis inde i supporten, men noget jeg har lagt mærke til, godt kan dukke op igen med jævne mellemrum, handler om dagsspecifikke ydelser. Jeg har haft flere brugere, som skriver ind og spørger mig om, hvordan det kan lade sig gøre, at tilbyde ydelser til klienter, som kun kan bookes på nogle faste af ugens dage.

 

På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke en funktion, som direkte sørger for, at nogle ydelser kun kan bookes på udvalgte dage – MEN, jeg har efterhånden selv udviklet en metode, som i min erfaring kan fungere som en ret god løsning til dette problem. Det er dette lille trick i systemet, som jeg tænkte ville være smart at dele her, så det bliver endnu nemmere at løse i fremtiden. 😉

 

Derfor følger der her en lille guide til, hvordan du kan sørge for, at nogle ydelser kun kan bookes på specifikke dage i systemet.

 


Sådan laver du dagsspecifikke ydelser:

 

  • Først går du ind i din Kalender-menu, og vælger ‘Kalendere’ i højre hjørne.
  • Herinde vælger du nederst at tilføje en ny kalender, så du f.eks. har to kalendere. Dette skal være Standard-kalendere, og de skal være tilgængelige i Online Booking.
  • Hver af dine kalendere navngiver du, så de passer med den slags ydelser, du gerne vil tilbyde på en given dag, eller evt. bare noget ala ‘Mandags-ydelser’.
  • Hertil vælger du for hver kalender, hvilke ydelser, der skal tilbydes i de respektive kalendere.
  • Stadig i Kalender-menuen klikker du nu på ‘Åbningstider’ i venstre hjørne.
    • Her ændrer du åbningstiderne for hver af dine kalendere, så det passer med, hvilke dage du gerne vil tilbyde den ydelse, du har tilknyttet den kalender.
      • Det gør du ved først at vælge den ene kalender i feltet ‘Kalender’, og så ændre åbningstiderne for den, og gemme indstillingerne. Herefter gør du præcis det samme med den anden kalender.
      • Husk at vælge modsatte dage for kalenderne, så de ikke er åbne på samme tid på noget tidspunkt.

 

 


Og så har du sørget for, at nogle ydelser kun kan bookes på specifikke ugedage 😀

Har du nogle spørgsmål til det? Så skriv til mig på johanne@terapeutbooking.dk. Jeg sidder klar alle ugens dage til at hjælpe dig!

Af Johanne Volkmann

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)