Har du flere lokationer i din praksis? Guide til brug af ‘Mine kalendere’

Camilla Hahn
18-08-2015
3 minutters læsetid

Sidste forår lancerede vi muligheden for at oprette mere end én kalender. Der skrev vi et indlæg om hvordan I kunne bruge funktionen, hvis I var flere terapeuter i jeres praksis.

Vi har dog lavet funktionen ‘Mine kalendere’ så fleksibelt som muligt, således at den også kan bruges hvis I for eksempel har mere end én lokation for jeres praksis. Det kan være, at I har en klinik i hver af de fire storbyer. I så fald ville det skulle oprette således:

Flere lokationer i Mine kalendere

 

Eftersom kalenderen i Terapeut Booking er dynamisk kan du vælge, hvilke kalendere der skal vises. Idéen er at du kan filtrere kalenderen til at vise netop den lokation du sidder i, således at du har et overblik over dine klienters besøg. Men du kan ved hjælp af enkelte klik også få et overblik over hele jeres praksis. Det giver mulighed for at kunne booke alle lokationer til sociale arrangementer, status møder eller andet der involverer hele jeres praksis.

I nedenstående skærmbillede kan I se hvordan der er fire aftaler inden for det samme tidsrum – hver aftale i egen lokation. Dette er markeret med en farve, som du selv har mulighed for at redigere i under ‘Mine kalendere’-dropdown menuen.

Flere lokationer i Mine kalendere der viser samme tider i kalender

Herefter kan du så skjule/vise kalendere efter eget behov. Du kan derfor på tværs af lokationer danne dig et overblik over hvad der sker hvor, og hvornår. Det kunne også være, at din praksis havde to lokationer i København f.eks. Så kunne du markere blot de københavnske lokationer og se deres to kalendere. Det ville f.eks. være nyttigt hvis en klient kun havde et bestemt tidspunkt til rådighed som ikke var ledigt ved den lokation.

På nedenstående skærmbillede kan man se, hvordan man kan filtrere multi-kalendere, således at den viser to lokationer i samme geografiske område. Man skal blot sætte/fjerne fluebenene i kalenderene for at afgøre hvilke man ønsker at se.

Flere lokationer i Mine kalendere, der viser to af kalenderne

Vi håber det kan give endnu en dimension til brugen af kalenderfunktionaliteten. Hvis du har alternative forslag til hvordan du har brugt kalenderfunktion, som har vist sig nyttigt for din praksis – så skriv til os, så vi kan bringe det her på bloggen.


Vi håber, at i vil tage godt i mod denne funktion! Vi går højt op i at holde vores system opdateret med vores kunders ønsker, så vi arbejder løbende på dette.

Vi vil vi holde dig opdateret på alt dette på bloggen.

Herudover vil vi meget gerne anbefale dig at tjekke vores hjælpecenter ud. Vi har herinde samlet detaljerede guides til alle vores funktioner og integrationer i systemet. Du vil altså blandt andet kunne finde guides til vores app ‘Medarbejdere’, og læse om alle de forskellige muligheder du har deri. Hjælpecenteret er dermed både tiltænkt den nye bruger, der ønsker hjælp til at sætte Terapeut Booking op med alle dets muligheder. Man kan tage det fra en ende af, med gennemgang af kalender, klienter, journaler, osv. Vi håber også at de brugere der har brugt systemet i længere tid, vil finde værdi i hjælpecenteret. Det er nemlig også sat op i emner og så vidt muligt alfabetisk opsat (i gennemgangen af vores apps). Dette vil altså gøre, at man vil kunne søge målrettet efter det man søger.

Kontakt vores support på [email protected] hvis du har nogen spørgsmål – vi sidder klar i teamet til at hjælpe alle ugens dage 🙂

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close