Der er en del af de behandlere, som bruger Terapeut Booking, som arbejder et sted med andre kollegaer. Det kan være, at du ejer en klinik, og at du har andre behandlere ansat i denne. Det kan også være, at du arbejder selvstændigt, men under et samlet klinikfællesskab, hvor der også er andre, selvstændige behandlere. Det kan også være, at du tilfældigvis deler lokale med andre behandlere, og det derfor er vigtigt, at I skal kunne koordinere.
Der er mange sammensætninger ift. til, hvordan man kan være flere behandlere i én klinik. Fælles er, at det kan skabe nogle udfordringer ift. koordinering i et booking system, når man er flere, der skal arbejde sammen.
For noget tid siden lavede jeg derfor en guide til, hvordan du bedst kan bruge Terapeut Booking, afhængigt af hvilken slags scenarie du står i, ift. dit samarbejde med andre behandlere i samme klinik. Som du måske ved, har vi nu fået en opdatering af den daværende app, ‘Brugere’, og den hedder altså nu ‘Medarbejdere‘. Derfor tænkte jeg, at det var på tide også at opdatere min guide.
Flere behandlere ansat i samme klinik
Medarbejdere-appen er det perfekte valg, hvis du ejer en klinik og har flere behandlere ansat i denne. Med Medarbejdere kan du oprette flere forskellige log-ins til dine behandlere, så alle kan logge ind på din Terapeut Booking konto. Du kan også give begrænset adgang, så eksempelvis din revisor kun har adgang til fakturaer. På samme tid kan hver have sin egen kalender, og du kan tildele medarbejdere aftaler i fælleskalenderen, så der let er styr på, hvem der har hvilke aftaler.
Brug denne tilgang hvis du:
- Alle er ansat i samme virksomhed, og derfor har brug for at kunne se hinandens aftaler.
- Deler klienter, så det ikke er et problem, at de forskellige behandlere har adgang til samme klientprofiler.
- Ikke har brug for at kunne fakturere seperat, og gerne vil have fælles regnskab.
Protips til dig – Brug Medarbejdere-appen sammen med:
- Klient Tags: her kan du tildele tags til dine klienter, så I kan holde styr på, hvilken klient der er i forløb hos hvilken behandler.
- Flere ydernumre hos “danmark”: med muligheden for at indberette med flere ydernumre kan hver behandler indberette med sit eget ydernummer, hvis der er behov for det.
- Statistik-menuen: hvis dine medarbejdere hver har deres egen kalender, kan du i statistik-menuen se en opgørelse over, hvor mange timer hver medarbejder har haft med klienter for en given periode.
Selvstændige behandlere i et fællesskab
Hvis I er flere, selvstændige behandlere i et klinikfællesskab og har hver jeres CVR og klientbase, så har I brug for at oprette flere forskellige brugere hos Terapeut Booking. På denne måde kan I også sætte jeres respektive online booking links ind på fællesskabets hjemmeside, så jeres klienter kan booke direkte på siden.
Brug denne tilgang hvis du:
- Har dine egne klienter, som du ikke skal dele med andre i fællesskabet, og derfor har brug for privat journalisering.
- Har dit eget CVR nummer, som du skal fakturere med.
- Har brug for at holde dit regnskab helt adskilt fra dine kollegaer.
Protips til dig – skab en fælles kalender for klinikfællesskabet:
- Opret en fælles mailadresse i gmail til klinikken.
- Opret en fælles Google Kalender til hele fællesskabet, som alle i klinikken har adgang til.
- Hver behandler aktiverer appen ‘Google Calendar’ på deres egen Terapeut Booking bruger, og sørger for, at den er forbundet med den fælles Google Kalender.
- Så kan alle se hinandens aftaler fra Terapeut Booking i Google Kalenderen.
Hvis du har nogle spørgsmål til det, må du endelig skrive til mig på [email protected]! Mine kollegaer og jeg sidder klar i supporten til at hjælpe! 😀