Forbedr dit klient flow med det nye SMS-system i Terapeut Booking

Oliver
04-01-2023
7 minutters læsetid
Email SMS

Det nye SMS-system og E-mail system i Terapeut Booking er landet!

Jeg vil næsten sige det er revolutionerende for, hvordan vi kan tænke “kommunikation til klienten”.
Skal du overbevises?

Vi har skiftet vores perspektiv fra at se udgående SMS’er og E-mails som noget “basic”, der skulle sendes til klienten. For eksempel en påmindelse eller en bekræftelse.

Men i dette blogpost vil jeg dele nogle af mine tanker om, hvordan klinikken får det maksimale ud af de nye muligheder, så vi kan udfordre den standardiserede påmindelse og tilføje flere krydderier.
Måske er der noget, der kan inspirere dig?

Lad os starte!

Maksimal fleksibilitet

Vi starter åbenlyst, men det er bestemt værd at nævne. Udgående SMS’er fra Terapeut Booking kan nu fuldstændig skræddersys til dit arbejdsflow. Dine betingelser. Dine præferencer!

Har du bestemte afbuds-politikker, som definerer, hvornår hvilke beskeder skal sendes?

Har du en bestemt måde, at kommunikere på?

Har du nogle ydelser, der kræver speciel information?

Vil du sende flere påmindelser på skæve tidspunkter?

Vil du sende flere påmindelser til glemsomme klienter?

Det sætter du bare op! Du bestemmer, hvad der skal stå, hvornår det skal sendes og hvilke regler der skal gælde for hver eneste besked-type.

Se med nedenfor.

Oversigt over den nye e-mail og sms indstilling

Ovenfor er et eksempel på et besked-flow af kommunikation til klienten, der sendes fra klinikken.

I mit eksempel modtager klienter en skræddersyet bekræftelse, en generel påmindelse på et skræddersyet tidspunkt, en ekstra påmindelse, hvis én bestemt ydelse bliver booket og til sidst en opfølgende besked.

Lad mig gå lidt mere i detaljer omkring indholdet.
For det du ser her, er klientens “rejse” fra de booker en aftale indtil du takker af for denne gang.
I eksemplet ovenfor vil denne klient modtage i alt fire besked-typer fra mig i sit forløb i min klinik.
Det har jeg selv valgt
Jeg har også selv valgt, hvornår SMS’erne skal sendes og hvad der skal stå i dem.
Hvad sender jeg så til klienterne?

Først får de en bekræftelse på aftalen, når de booker aftalen hos mig (via online booking), eller hvis jeg booker til dem. Jeg kan vælge at skrive to forskellige, afhængigt af hvem der booker, men for eksemplets skyld sender jeg samme besked.

Fedt!

Klienten har nu en personlig bekræftelse på, at jeg har modtaget bookingen i min kalender. Lad os se, hvordan det ser ud i opsætningen:

Oversigt over, hvordan man redigerer en besked i den nye e-mail og sms opdatering

Og lad os så se, hvordan det ser ud i klientens ende:

Demonstration af, hvordan e-mailen vil se ud fra klientens side

Læg mærke til, hvordan alle mine ‘tags’ (et ‘tag’ er alle de ord du ser i opsætningen der starter med “@”) bliver omdannet til korrekt aftale-information for hver besked.
Og det mest smarte:

Terapeut Booking vil altid sørge for at den rigtige information i alle ‘tags’ udfyldes automatisk, så du kun skal skrive én besked én gang.

Lad os hoppe videre!

I min klinik ved jeg, at jeg er nødt til at påminde mine klienter om deres tider. Ellers løber jeg en risiko for, at de ikke møder op.
Denne påmindelse sender jeg dagen før aftale kl. 10. Det giver klienten tid til at afbestille, hvis nødvendigt.

MEN!

Jeg har også en bestemt ydelse, som kræver klienten har et håndklæde med sig til aftalen. Denne ydelse får derfor en skræddersyet besked.
Det betyder at klienter, der booker min “håndklæde”-ydelse får en speciel påmindelse, hvor jeg minder dem om, at have håndklæde med.
Næste skridt i rejsen er, at klienten møder mig i klinikken, og jeg udfører min behandling på klienten.
Nu er aftalen overstået, men jeg er ikke klar til at lade klienten gå helt endnu. Derfor har jeg en automatisk besked, der sendes 3 dage efter aftalen, hvor jeg igen takker for deres tid og fortæller, hvordan personen igen kan booke en tid hos mig.

Smart ik’?

Der er ingen begrænsninger på, hvor lang en klient-rejse du kan have i din kommunikation, og fleksibiliteten samt filtrene i dine beskeder vil gøre det muligt for dig, at gøre rejsen til en meget personlig oplevelse for klienten.

“Information is key!”

Den moderne klinik får langsomt øjnene op for at bygge hjemmesider og lave materiale til klienterne.

Dette kan tjene flere formål for min klinik.
Typisk vil jeg skabe en hjemmeside med relevant information til klienten inden de booker tid hos mig.
Det kan også være mit materiale skal vise klienten og andre besøgende, at jeg har styr på min behandlingsform og filosofi, så de føler sig mere trygge ved at booke tid hos mig.
Uanset hvad, så skaber flere klinikker og terapeuter stærkere profiler på sociale medier og i videoformat på Youtube.
Dette kan vi dele med klienten!

Ligesom vi så i billederne ovenfor, kan vi skræddersy indholdet i beskederne vi sender.
Prøv engang at se dette eksempel:

eksempel på en e-mail med det nye e-mail og sms system

I eksemplet er jeg en fysioterapeut, som har haft besøg af Niels.

I forbindelse med en skade på skulderen, efter fald på cykel, skal Niels genoptræne skulderleddet med nogle øvelser vi har gennemgået i dagens behandling.
De her øvelser har jeg allerede gennemgået i et videoformat og lagt på en privat spilleliste via Youtube. Klienter som Niels, der skal genoptræne skulderen, vil derfor få link til denne spilleliste, så de kan se vejledningen på øvelserne.

Lad os lige tage den igen:

Niels slår skulderen. Fysioterapeuten yder en behandling og viser nogle øvelser. Terapeut Booking sørger for at Niels (automatisk!) får en besked efter aftalen med direkte adgang til hans øvelser.

Men hvordan?
Lad os se på opsætningen af beskeden:

Demonstration af, hvordan den forrige e-mail blev lavet

Igen bruger jeg mine ‘tags’ til at definere ydelsen, hvormed denne besked skal sendes. Havde jeg solgt en anden ydelse vil denne besked ikke sendes. Hvorfor modtage øvelser til genoptræning af skulder hvis det er knæet jeg har slået?…

Anyway!

Yderligere har jeg tilføjet et link til min spilleliste i e-mailen ved ordene “en spilleliste”. Øvelserne er bogstaveligt talt et klik væk!
Deling af vigtig information er altså super simpelt med en lille smule kreativitet. Du kan linke til dit materiale direkte i dine e-mails.
En Youtube spilleliste er bare et eksempel. Alt hvad der eksistere på internettet har et link du kan dele med dine klienter. Det skal bare skabe værdi!

Ordet med mange betydninger: “Marketing”

Der er skrevet stolpe op og stolpe ned omkring marketing.
Det vil jeg ikke nu.
Men det fylder mere hos vores kunder i Terapeut Booking. I skrivende stund har jeg været heldig at interviewe flere hundrede kunder i Terapeut Booking.

De er alle passionerede terapeuter eller klinikejere, der brænder for god behandling til klienten.
Men de er også selvstændige. De har en forretning der skal løbe rundt.
Marketing er derfor en større del af klinikdrift end tidligere. Jeg tror den udvikling vil fortsætte.
Men dette skal ikke handle om Google Ads eller Facebook Ads. Det er også marketing, men marketing for mig er kommunikation. Det er service.

Det er derfor kundeservice og gode oplevelser er de vigtigste aktiviteter i Terapeut Booking.
Det nye SMS og E-mail system skaber rammerne for god service og for god kommunikation.

Jeg synes det er oplagt at oprette en opfølgende besked til alle klienter, der besøger klinikken, og spørge om deres oplevelse. Vær åben overfor feedback. Og brug den!

Jeg synes også det er oplagt, at følge op på kundens behandling.
Forestil dig, at du sælger en specifik ydelse, som har et specifikt fokus. Du kan oprette en skræddersyet besked til klienten og spørge specifikt ind til den ydelse. Du får muligheden for, at vise en oprigtig interesse for klientens behandling. Og du kan automatisere det!

Det nye SMS og E-mail system skaber rammerne for god service og for god kommunikation.

Hvis du er kommet hertil, så vil jeg gerne takke dig.
Jeg håber mine input har kunne sætte gang i en kreativ strøm af tanker for, hvordan du kan skabe en masse værdi for dig og din forretning, gennem Terapeut Bookings løsning.

Hvis ikke – så skriv til mig på [email protected].

Jeg er klar til din feedback!

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close