Hej alle sammen,
Så er vi klar med endnu en opdatering, denne gang er det den længe ventede ratebetaling som endelig er gået online!
Der er mange, der har efterspurgt en mulighed for ratebetaling af fakturaer, og derfor er det også noget, som har stået højt på udviklernes prioriteringsliste. Nu er funktionen her endelig, og det kan da også sagtens forstås, hvorfor det har været så efterspurgt, for det kan nemlig bruges til rigtig meget!
Så hvis ikke det allerede kløer i fingrene på jer for at komme ind og aktivere vores Ratebetalings-app, så kommer jeg i dette post med nogle detaljer om, hvad I kan bruge ratebetaling til i jeres praksis. Den virker super godt i samarbejde med EasyPay betalingsløsningen.
Sælg pakker med Terapeut Booking
Er produktsalg en del af din forretning, så har du nok opdaget, af du kan sælge dine produkter igennem Terapeut Booking (og hvis ikke, kan du finde en lille guide til det lige her). Med ratebetaling bliver det nu muligt at tilbyde dine klienter pakker med ydelser og produkter, som er til at betale.
Automatisk trækning med EasyPay
Det har aldrig været nemmere at holde styr på dine klienters betalinger! Vores udviklere har nemlig sørget for, at ratebetalingen kan foregå helt automatisk. Hvis dine klienter betaler første rate med Terapeut Bookings eget EasyPay, bliver beløbet for de resterende rater trukket automatisk, ud fra det aftalte interval. Så skal du ikke bekymre dig om, hvornår du får pengene ind – det hele er klaret fra første trækning.
Abonnement med klippekort og ratebetaling
Udover at kunne foregå helt automatisk, har vi sørget for, at raterne kan tilpasses fuldstændig efter dit og dine klienters behov. Du vælger selv interval og raternes beløb, og så er du ellers kørende. Dette gælder også for klippekort – dvs. at du kan tildele en klient et klippekort med et givent antal klip (eksempelvis til at have én behandlingstid om ugen i 6 måneder), og så kan klienten nu betale en fast pris, som trækkes automatisk indenfor et interval, som du vælger. På denne måde kan du nu lave et abonnement i Terapeut Booking, til glæde for både dig og dine klienter!
Hvis dette indlæg har givet dig blod på tanden i forhold til at komme i gang med Ratebetalings-appen, så har vores alle sammens Oliver lavet en super god video, der guider dig igennem dens funktioner og opsætning lige her: