Nu kan du sende EAN-fakturaer med Terapeut Booking

Camilla Hahn
15-02-2020
2 minutters læsetid
Person der skriver på laptop tastatur ved et skrivebord

Har du klienter, som kommer gennem den virksomhed, de er ansat i, og skal have deres behandling betalt gennem firmaet? Eller måske klienter, som får deres behandlinger betalt gennem et forsikringsselskab, som ikke går gennem sygeforsikringen “danmark”? Der kan være mange forskellige grunde til, at du som behandler kan have brug for EAN-fakturering, og det er også derfor, at denne funktion har været MEGET efterspurgt.

Indtil nu har du kun kunnet sende EAN-fakturaer afsted i Terapeut Booking ved at gøre det gennem Dinero-appen – men det ændrer sig nu! Udviklingen har arbejdet længe og hårdt på, at du skal kunne sende EAN-fakturaer ud alene med Terapeut Booking, og nu er det endelig muligt: Terapeut Booking har fået sin egen EAN-fakturering, og det er til og med gratis! EAN forbindelsen som vi sender fakturaer igennem er naturligvis sikker, så vi opretholder vores høje standard for GDPR og datasikkerhed.

EAN-fakturering foregår ved at aktivere EAN-appen, hvilket tilføjer en EAN-mulighed til dine normale fakturaer. Hvis du allerede bruger Dinero, og benytter programmet til at lave EAN-fakturering kan du selvfølgelig blive ved med det – men hvis du ikke har Dinero, så tror vi at vores egen EAN-funktion kommer til at falde i rigtig god jord!

Jeg har valgt her lige at lave en lille guide til, hvordan du kommer i gang med EAN-fakturering med Terapeut Booking. Du kan også læse mere omkring afsendelse af fakturaer med EAN i vores hjælpecenter her.

 


Sådan sender du EAN-faktura med Terapeut Booking:

  • Først går du ind under ‘Apps’-menuen, og aktiverer vores EAN-app. Når du aktiverer appen bliver du bedt om nogle ting i opsætningen – du skal vælge betalingsmåde og standard betalingsbetingelser – og så er du klar.
  • Herefter vil du få mulighed for at indtaste et EAN-nummer som en del af dine klienters oplysninger, når du opretter en ny kunde i systemet.
  • Når du nu opretter en faktura i systemet, og vil sende den afsted, får du muligheden for at sende fakturaen som en EAN-faktura, ved at trykke på ‘Mere’ og ‘Send med EAN*.

Afsendelse af faktura via EAN i Terapeut Booking

  • Når du vælger at sende med EAN, så bliver du bedt om at udfylde et EAN-nummer, hvis du ikke allerede har skrevet et EAN-nummer på klientens profil. Hvis klienten allerede har tilknyttet et EAN-nummer, så vil feltet allerede være udfyldt. I klientens profil kan du derfor skrive det EAN nummer ind, som aftalerne skal sendes til.

EAN afsendelsesindstillinger i Terapeut Booking

  • Så trykker du send, og så har du lavet din første EAN-fakturering!

Det er derfor super nemt og hurtigt at sende fakturaer til et EAN nummer med Terapeut Bookings helt egne EAN applikation. På den måde kan du nemt samle større firmaer og organisationer op som deres udbyder indenfor din faggruppe. Så kan du bare fakturere firmaet på deres EAN nummer og så kan de dække betalingen for deres medarbejdere eller medlemmer.


Og så nemt er det – nu kan du lave EAN-fakturering med Terapeut Booking alene. 😀 Husk, at hvis du har problemer med det, må du endelig skrive til mig på [email protected]. Så er jeg klar til at hjælpe dig igennem!

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close