Åbningstiderne og Kalendertidsrammen

Oliver
08-01-2018
3 minutters læsetid
Fysisk kalender på træbord

Åbningstider er vigtige at sætte, så du ved, hvornår du skal arbejde, og hvornår du kan få lov til at holde fri. Endnu vigtigere er, at dine klienter ved, hvornår de kan booke dig.

Det er vigtigt at have plads til at åbningstiderne kan ændres lige når du ønsker det, så du sikrer, at din kalender er tilpasset lige præcis dine behov bedst muligt. Et letforståeligt overblik over dine aftaler – både ledige og allerede optagede, for både dig og dine klienter er altafgørende. Du kan i vores “åbningstider”-knap ændre det fra dag til dag, hvis du har lyst.

Læs her lidt om de forskellige funktioner indenfor “åbningstider”-knappen.

Hvordan får jeg “Åbningstider”-knappen

For at få adgang til “Åbningstider”-knappen skal du først og fremmest sørge for, at din “online booking”-app er aktiveret. Hvis dine klienter ikke kan booke online er der ingen grund til at sætte åbningstider, og derfor vil knappen altså ikke være tilgængelig.

Med vores online booking-app kan du sørge for, at dine klienter helt selv kan booke tid hos dig. Du behøver altså ikke side og indtaste aftalerne manuelt, og deres aftaler vil automatisk dukke op i din kalender.

Du aktiverer “online booking” under “apps” -> “online booking”, ved at klikke på “aktiver”-knappen. 

Herefter skal du tjekke, at du har mindst én kalender der er åben for online booking. Det kan du tjekke under “Indstillinger” -> “Online Booking” -> “Ledige tider”. Tjek blot, at en af dine kalendere her er åbne for online booking.

Nu har du i hvert fald knappen og din kalender er synlig.

Åbningstider knappen på kalenderforsiden

Vi kender det jo nemlig alle sammen, at hvis man har åbningstider fra kl. 9-17, så passer kalender tidsrammen til kl. 9-17. Vi har ikke brug for at se tider udenfor denne tidsramme.

Men hvad hvis nu du åbner kl. 8? Eller lukker kl. 19? Så er standart tidsrammen for smal til dine åbningstider…

Fortvivl ej, for det kan du selvfølgelig ændre på:


Din kalendertidsramme kan du indstille inde i menuen ‘Indstilliger’–>’Kalender’.


Kalender tidsramme under Indstillinger

På denne måde kan du altså selv vælge hvor meget af kalenderen du vil se (kalendertidsrammen) og samtidigt bestemme hvornår dine klienter skal kunne booke (åbningstiderne).

Hvor kan jeg ændre mine åbningstider?

På din kalenderforside kan du klikke på “Åbningstider”-knappen og få denne oversigt:

Åbningstider

Her kan du frit bestemme, hvilke dage du skal have åbent og hvilke dage du holder lukket. Du kan også bestemme, hvor længe du holder åbent på de ønskede dage.
Du kan også indsætte dine pauser. F.eks. hvis du holder frokost pause hver dag kl 12-12.45 kan du indsætte det i dine åbningstider. Så vil ingen klienter kunne booke sig ind i det tidsrum.

Hvis du kigger grundigt kan du se en knap under “gem indstillinger” med navnet “klik her for at vælge en specifik uge”. Den kan du klikke på og få muligheden for at vælge en specifik uge, som får en anden åbningstid. Hvis du vælger en uge herigennem vil det ikke have en påvirkning på de andre uger. Det kan for eksempel være, hvis du holder ferie, og skal have lukket i en uge – eller hvis du skal have tidligere eller senere fri i en specifik uge.

specifik uge

Forskellige åbningstider på lige og ulige uger

Afhænger dine åbningstider af, om det er en lige eller ulige uge? Under “indstillinger” -> “online booking” -> “ledige tider” kan du tjekke “Aktiver ulige/lige åbningstider” af og åbne op for en hel ny mulighed.

Nu vil der nemlig under “Åbningstider”-knappen være en “lige” og en “ulige” mulighed, så du selv kan bestemme, hvilken uge, der har den givne åbningstid. Supersmart!

Aktiver lige- og ulige uger

Det var alt om “Åbningstider”. Læs endelig om det og meget andet inde i vores hjælpecenter. Og skriv endelig ind til vores support på [email protected] hvis du er i tvivl om noget!

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close