Sådan sælger du dine gavekort online

For nogle måneder siden lancerede udviklingen den længe ventede Gavekort-app, som gør det muligt for dig at tilbyde dine klienter at købe gavekort til dine behandlinger. Indtil nu har man kunne sælge gavekort direkte ud af systemet – du opretter et gavekort, som du så kan tildele en klient i systemet, eller sende til en ny kunde. Herfra laver du en faktura til den, som betaler for gavekortet. Nøglen her har været, at det er dig, der opretter og tildeler gavekortet til en klient i systemet. Nu får du en ny mulighed!

 

Udviklingen har udvidet Gavekort-funktionen, så du nu kan sælge dine gavekort direkte i din online booking. På denne måde er det dine klienter, som opretter og køber gavekortene, og de betaler direkte i systemet, når de køber gavekortet, så en faktura oprettes automatisk til dig. Med andre ord: salg af gavekort kan nu foregå uden om dig, så du ikke skal gøre noget manuelt – det bliver ikke lettere!

 

Så i anledningen af den nye udvidelse af Gavekort-appen kommer der her en lille guide til, hvordan du kommer igang med og bruger funktionen 😀


Sådan kommer du igang med at sælge gavekort:

 

  • Først og fremmest skal du have Gavekort-appen sat på. Hvis du har brug for hjælp til at sætte appen op, så har jeg lavet en guide til Gavekort, du kan bruge.
  • For at komme igang med at sælge Gavekort online skal du være sikker på, at du først har aktiveret EasyPay, da dine klienter skal  kunne betale online, når de køber dine gavekort.
  • Når du har aktiveret EasyPay kan du gå ind under Indstillinger -> Gavekort, og i bunden vælge indstillinger for ‘Online køb af gavekort’. Her skal du sørge for at ‘Tillad klienter at købe gavekort når de er logget ind i Online Booking’ er slået til. Her kan du også vælge et maksimum- og minimumsbeløb på gavekortet, samt udløbstidspunkt.

 

 

 

 

  • Nu vil du pludselig have en ‘Gavekort’-menu på din online bookingside. Her kan dine klienter gå ind og købe et gavekort ved selv at oprette det og vælge beløb.

 

 

 

  • Når dine klienter køber et gavekort kan de betale direkte i din Online Booking. Herefter får de tilsendt en email med kvittering og et link til deres gavekort, som de nu kan videresende til en anden, hvis de vil det.
  • En faktura oprettes automatisk i din faktura-menu, når en klient har købt et nyt gavekort – så behøver du ikke at gøre andet, end at godkende den!

Og så er du klar til at sælge dine gavekort online! Som altid må du endelig skrive til mig på johanne@terapeutbooking.dk, hvis du får brug for hjælp til at sætte det op – jeg sidder i supporten alle dage 😀

Af Johanne Volkmann

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)