Guide til statistikmenuen i Terapeut Booking

Camilla Hahn
27-08-2020
3 minutters læsetid
Mand der kigger på sin iPad

Vi har en del standardfunktioner i Terapeut Booking, som er integrerede kernefunktioner i systemet. Eksempler på disse kan være journalsystemet, eller fakturamenuen, men en lidt mere overset funktion er Statistik-funktionen (der også gennemgås i vores hjælpecenter) som også har sin helt egen menu, der sidder fast på den øverste bjælke i systemet. Statistikmenuen kan hjælpe dig med at holde styr på din omsætning og dine klienttimer, og på denne måde kan den være et vigtigt værktøj i hverdagen til administrationen af din virksomhed, hvis du bruger den rigtigt. I dette blogpost vil jeg udlægge de forskellige data, som du kan finde i menuen, så funktionen forhåbentligt bliver mere overskuelig at benytte.

Statikstik-modulet i Terapeut Booking


Hvilke statistikker kan jeg finde i statistikmenuen?

I statistikmenuen kan du finde grafer med tal over følgende ting:

  • Antal timer med klienter.
  • Antal aftaler med klienter.
  • Beløb faktureret.
  • Fordeling af aftaler i kalendere.
  • Fordeling af ydelser i kalendere.

Ydermere er statistikmenuen inddelt sådan, at du kan vælge overkategorier, ift. hvilke statistikker, du gerne vil se. Det betyder, at du kan vælge at se de førnævnte statistikker for:

  • En specifik kalender.
  • En specifik medarbejder.
  • En specifik periode.

Dette betyder også, at du kan være enten meget specifik i den statistik, du gerne vil se, eller meget bred. For at illustrere dette, kan jeg lige give nogle eksempler på de to former for statistik.

  • En bred statistik: Antal timer med klienter for alle kalendere, alle medarbejdere, for hele 2019.
  • En mindre bred statistik: Antal timer med klienter for én medarbejder i alle kalendere, for hele 2019.
  • En specifik statistik: Antal timer med klienter for én medarbejder i en specifik kalender, for maj 2019.

På denne måde kan du altså helt selv tilpasse og vælge de statistikker, du gerne vil se over dine timer og din omsætning. Det er altså en vigtig pointe, at du selv kan vælge start– og slut-tidspunkt for den periode du ønsker at se. Du vil kunne se både antal timer med klienter og antal aftaler. Med dette kan du altså se hvilke tidspunkter på året der er de mest succesfulde, samt om dine tal er vokset eller blevet mindre siden sidste år. Ved at bruge denne information kan du optimere dine strategier, og finde frem til ting du kan forbedre.

Nysgerrig på mere? Kig forbi vores hjælpecenter

Herudover vil vi meget gerne slå et slag for vores hjælpecenter, som også blev nævnt tidligere. Vi har herinde lavet en masse udførlige guides til alle funktioner og integrationer i Terapeut Booking. Du vil altså blandt andet kunne finde introduktion til vores app ‘Klippekort’, og læse om alle de forskellige muligheder du har med denne app. Hjælpecenteret er dermed tiltænkt den nye bruger, der skal have assistance til at sætte Terapeut Booking op med alle dets standardfunktioner, såvel som dem der leder specifikt efter en funktion. Man kan tage det fra en ende af, med gennemgang af kalender, klienter, journaler, osv.

Vi håber altså også, at rutinerede brugere af systemet vil kunne drage nytte af hjælpecenteret. Det er nemlig også sat op i emner og så vidt muligt alfabetisk opsat (i gennemgangen af vores apps). Dette vil gøre, at man let vil kunne finde hvad man søger.


Og selvfølgelig, hvis du har nogle spørgsmål til statistik-menuen eller til andre af vores funktioner, skal du endelig bare skrive til os på [email protected]. Vi sidder klar til at hjælpe dig! 😀

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close