Angiv status på dine aftaler for overblik

Camilla Hahn
14-10-2019
2 minutters læsetid
Forskellige ikoner til at angive status

Hej alle sammen 🙂

Det er måske en af de vigtigste ting for enhver behandler at kunne holde overblik over sin kalender. Kalenderen er basis for resten af forretningen – her får du de første informationer om din klient og om jeres aftale. I forlængelse af dette kan kalender-funktionen siges at være en af hjørnestenene for Terapeut Booking systemet. Det er her du ser dine nye bookinger, og det er også her et online bookingsystem viser en af sine stærkeste sider: vi holder nemlig styr på din kalender for dig, og sørger for at du aldrig glemmer en aftale.

Hvorfor er Aftalestatus nyttig?

Både i den forstand, at du husker hvilke aftaler du har i fremtiden, men også at du kan huske detaljer om de aftaler, du allerede har haft. Og det er her Terapeut Bookings nyeste skud på apps-stammen kommer ind i billedet: Aftalestatus.

Med Aftalestatus kan du angive status på dine aftaler, så du nemt kan åbne din kalender, og have overblik over hvilke aftaler, dine klienter ikke er kommet til, hvilke er gennemførte, hvilke stadig er i gang, hvilke dine klienter er ankommet til, og hvilke ikke er startet. Det er netop ment til at give dig det store overblik i hverdagen. En anden super smart mulighed i denne forbindelse er at man nu kan tildele sine ydelser farver i kalenderen. Dette er tænkt til yderligere at bidrage til overblikket som behandler. Hvis man har mange forskellige ydelser og aftaler, så håber vi at dette kan være en hjælp. Målet er at du skal kunne fokusere på dine klienter og deres behandling, og bruge så lidt energi som muligt på det administrative.

Så her er en lille guide til Aftalestatus, som jeg håber, at du kan bruge til at komme i gang 😀


Sådan kommer du i gang:

  1. Start med at gå ind på din Terapeut Booking bruger og åben ‘Apps’ menuen.
  2. Herinde finder du appen ‘Aftalestatus’ og aktiverer appen. Herfra kan du gå ind under ‘Indstillinger’ -> ‘Aftalestatus’.
    Aftalestatus app i Terapeut Bookings app-store
  3. I indstillingerne for appen kan du vælge hvilke forskellige statusser, der skal være tilgængelige.De tilgængelige statuser til aftaler vises
  4. Herefter kan du inde under hver af dine aftaler i din kalender angive en aftalestatus, som også vil blive vist som et ikon på aftalen i din kalender.Aftalestatus angives angives på en aftale med klientAftalestatus kan ses som et ikon i kalenderen
  5. Dertil vil det under dine klienters aftalehistorik angives meget tydeligt på hver aftale, hvis klienten er udeblevet fra aftalen.På tidligere aftale på klientprofilen er status også angivet

 


Vores Hjælpecenter har også en side dedikeret til Aftalestatus, hvorigennem jeg håber du kan finde yderligere information. På vores hjælpecenter forsøger vi at samle alle brugbare guides til Terapeut Booking på en overskuelig måde. Det betyder, at du både kan benytte hjælpecenteret målrettet og blot til at samle generel viden om systemet. Det kan også være brugbart til at få genopfrisket noget information om integrationer og apps, der kan anvendes med Terapeut Booking. Nogle få eksempler er gennemgang af vores Medarbejdere-app, eller en generel gennemgang af mulighederne for at skræddersy ens Online Booking.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig igang med Aftalestatus, og som altid må du endelig skrive til mig på [email protected], hvis du skulle have nogen spørgsmål til det 😀

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close