Angiv status på dine aftaler

Det er måske en af de vigtigste ting for enhver behandler at kunne holde overblik over sin kalender. Kalenderen er basis for resten af forretningen – her får du de første informationer om din klient og om jeres aftale. I forlængelse af dette kan kalender-funktionen siges at være en af hjørnestenene for Terapeut Booking systemet. Det er her du ser dine nye bookinger, og det er også her et online bookingsystem viser en af sine stærkeste sider: vi holder nemlig styr på din kalender for dig, og sørger for at du aldrig glemmer en aftale.

 

Både i den forstand, at du husker hvilke aftaler du har i fremtiden, men også at du kan huske detaljer om de aftaler, du allerede har haft. Og det er her Terapeut Bookings nyeste skud på apps-stammen kommer ind i billedet: Aftalestatus.

 

Med Aftalestatus kan du angive status på dine aftaler, så du nemt kan åbne din kalender, og have overblik over hvilke aftaler, dine klienter ikke er kommet til, hvilke er gennemførte, hvilke stadig er igang, hvilke dine klienter er ankommet til, og hvilke ikke er startet.

 

Så her er en lille guide til Aftalestatus, som jeg håber, at du kan bruge til at komme igang 😀

 


Sådan kommer du igang:

 

  1. Start med at gå ind på din Terapeut Booking bruger og åben ‘Apps’ menuen.
  2. Herinde finder du appen ‘Aftalestatus’ og aktiverer appen. Herfra kan du gå ind under ‘Indstillinger’ -> ‘Aftalestatus’.
  3. I indstillingerne for appen kan du vælge hvilke forskellige statusser, der skal være tilgængelige.
  4. Herefter kan du inde under hver af dine aftaler i din kalender angive en aftalestatus, som også vil blive vist som et ikon på aftalen i din kalender. 
  5. Dertil vil det under dine klienters aftalehistorik angives meget tydeligt på hver aftale, hvis klienten er udeblevet fra aftalen.

 


Jeg håber, at dette kan hjælpe dig igang med Aftalestatus, og som altid må du endelig skrive til mig på johanne@terapeutbooking.dk, hvis du skulle have nogen spørgsmål til det 😀

 

 

Af Johanne Volkmann

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)