Ny funktion: introduktion og videoguide til Event Forløb

Camilla Hahn
07-05-2019
2 minutters læsetid
Personer der dyrker yoga i lokale

Så har udviklingen endnu en nyankommen funktion klar til afbenyttelse af vores dejlige brugere! Vi håber I vil sige varmt velkommen til Event Forløb, som har været meget efterspurgt i supporten siden Event-funktionen første gang udkom i 2013. Vores erfarne bruger har måske lagt mærke til en del opdateringer af appen i tidens løb, men vi håber at lige præcis denne opdatering, vil gøre en stor forskel for mulighederne for brugen af Terapeut Booking!

 

Følgende vil jeg tale en lille smule om Event Forløb-funktionen, og sammenligne den med vores ‘Gentaget Event’-funktion. Hvis du gerne vil se en videoguide til Event Forløb, kan du bare scrolle ned i bunden 😉

 


Hvad kan du med den nye funktion?

Event Forløb er som sagt en tilføjelse til vores allerede-eksisterende Events-app, og gør det muligt at oprette en kæde af events. Dette betyder at:

  • Du kan kæde events sammen, så de ikke blot bliver gentaget, men tilhører det samme overordnede event.
  • Dine klienter kan tilmelde sig eventet én gang, og derefter også være tilmeldt alle de andre events i forløbet.
  • Du kan selv tilpasse hvert enkelt event i eventforløbet med forskelligt navn, dato og tid, og beskrivelse.
  • Du kan sende emails ud til alle dine tilmeldte klienter til eventforløbet på én gang.
  • Du kan fakturere alle tilmeldte klienter til eventforløbet på én gang – herunder både afsende fakturaen, og indberette til “danmark”.

 


Event Forløb eller gentaget event? 

Det kan være, at du i forvejen gør brug af funktionen ‘Gentaget event’ i Events-appen, som kan sørge for, at samme event bliver gentaget fast i din kalender. Så hvornår skal du bruge et gentaget event, og hvornår er det en god idé med et forløb?

  • Brug gentagede events, når du har den samme holdundervisning på samme tid hver uge.
  • Brug Event Forløb, når du underviser det samme hold, på forskellige tidspunkter.
  • Brug gentagede events, når du skal lave en række af events, som nye klienter skal kunne tilmelde sig til per gang.
  • Brug Event Forløb, når du skal en række af events, hvor klienter skal kunne tilmelde sig til alle på én gang.

 


For at sørge for, at du er helt klar til at bruge Event Forløb, har jeg lavet en lille videoguide til opsætningen af et forløb i systemet:

 


Hvis du har nogen spørgsmål til Event Forløb eller noget som helst andet, skal du altid bare skrive til mig på [email protected]. Jeg sidder klar til at hjælpe dig igang! 😀

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close