Aflysninger: Sådan kan klienter aflyse deres tider hos dig

Camilla Hahn
02-08-2020
1 minutters læsetid
Computer med IT-system på skærmen

Det er altid ærgerligt, når en klient ikke kan komme til sin aftale – man skal planlægge om, og i værste fald kan man miste noget omsætning på den aflysning. Hvis en klient aflyser, så har du måske andre klienter stående på venteliste, som du har sat op med vores Ventelister-app, men det er stadig lidt ubelejligt, at ting ikke bare går som planlagt. Heldigvis kan en god afbudspolitik gøre det lidt nemmere at håndtere aflysninger, og her kan Terapeut Booking hjælpe dig!

Med Terapeut Booking kan du nemlig lave en digital afbudspolitik, som er regler for, hvornår dine klienter kan aflyse online. Dette forudsætter, at du allerede har aktiveret Klient Login (og at du selvfølgelig bruger online booking), så dine klienter kan se deres tider og aflyse dem, hvis de logger ind på din online bookingside.

Så hvis du er interesseret i at dine klienter skal kunne aflyse online, så følg med her 🙂


Gør det muligt for dine klienter at aflyse deres aftaler online:

  • Som sagt skal du starte med at have Klient Login aktiveret. Det kan du gøre inde under Apps-menuen, hvis du ikke allerede har gjort det.
  • Herefter går du ind under Indstillinger -> Online Booking, og vælger overskriften ‘Klient Login’.
  • Her præsenteres du med nogle muligheder under overskriften ‘Aflysning’ – vælg ‘Tillad klienter at aflyse aftaler’, hvis dine klienter skal kunne aflyse deres aftaler online.
Indstillinger for aflysning af aftale

  • Herudover kan du også vælge, om du skal bekræfte aflysningen, før den går igennem i systemet, samt hvornår dine klienter senest kan aflyse en aftale.

Hvordan går dine klienter så ind og aflyser en aftale?

  • Dine klienter skal først logge sig ind på din online bookingside.
  • Herinde bliver de præsenteret med forskellige overmenuer, herunder ‘Din side’, hvor de eksempelvis kan se fremtidige aftaler og aktive klippekort.
  • Herinde kan de trykke på en fremtidig aftale, og afhængigt af hvilke aflysningsbetingelser du har valgt, kan de vælge enten at aflyse aftalen eller anmode om aflysning.
Oversigt over klientens klippekort


Og så er du klar med din online afbudspolitik! Hvis du har spørgsmål, må du endelig skrive på [email protected]. Vi sidder klar til at hjælpe dig 😀

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close