7 zapier integrationer til Terapeut Booking

Oliver
21-05-2019
3 minutters læsetid
Zapier logo

For noget tid siden bragte vi bloggen: “Sådan kommer du igang med Zapier-appen”, hvor vores kollega, Johanne, fortæller om, hvordan du nemt kan opsætte en zap til eksempelvis Google Contacts. I den forbindelse har vi fundet 7 zapier integrationer, som vi vurdere kan hjælpe dig i din hverdag. Du kan også besøge vores hjælpecenter, hvor vi har samlet en skriftlig trin-for-trin guide, til hvordan Zapier anvendes med Terapeut Booking.

De 7 udvalgte Zapier integrationer

  • DropBox
  • One Drive
  • Google Drive
  • Survey Monkey
  • SurveyPal
  • Bonjoro
  • Twilio

De fleste kender nok allerede en del af de nævnte zaps, men med en integration til Terapeut Booking, kan vi sammen gøre det lidt nemmere for dig ved at samle det hele et sted, og automatisere processen.

Zapier logo

Dropbox

De fleste kender Dropbox. Det er en lagerapplikation – og service, som gør det muligt for en bruger at gemme og synkronisere filer online. Med en zap til din Dropbox kan du ved nødstilfælde altid sikre dig, at du har backet dine filer op i clouden.

One Drive

Microsofts svar på et cloudbaseret lager. På samme måde som Dropbox gør den det muligt at opbevare dokumenter, billeder og filer online. Journaler, fakturaer og andre dokumenter kan nemt og sikkert gemmes, så du kan få adgang til dem hvor som helst og når som helst.

Google Drive

En tryg og sikker løsning, der kan deles. Som de foregående er dette også en online cloudbaseret løsning til at lagre sine vigtige dokumenter, sådan så de sikkert og hurtigt kan findes, hvis de skulle være blevet mistet andre steder. En zap her til vil være at foretrække, hvis man allerede er bruger af en google mail, samt google calendar, contacts osv.

Som udgangspunkt er der ikke en forskel på de tre zaps, som tilbyder en ekstra sikkerhedsforanstaltning: Dropbox, One Drive og Google Drive, men i stedet handler det om præference for produkterne. Alle tre zaps yder samme service, men som en ekstra sikkerhed, så kunne man benytte eksempelvis to online lagerapplikationer.

Hvis du er usikker på hvor du må gemme din data ift. GDPR på din faggruppe anbefaler vi altid at have dine personfølsomme dokumenter i Terapeut Booking. Vi lever op til alle retningslinjer ift. sikker lagring af din data. Besøg vores side dedikeret til GDPR og Terapeut Booking, for at læse mere.

GDPR, Sikkerhed, lagring, terapeut booking

SurveyMonkey

Har du brug for feedback fra dine klienter? Så kan du med fordel oprette en zap til SurveyMonkey. Du kan eksempelvis oprette en zap, der udsender et spørgeskema, så snart en ny klient logger ind på din hjemmeside, eller booker en tid. På denne her måde kan du omgående få fat i indtryk og meninger fra dine klienter.

SurveyPal

Mål og forbedre dine klienters kundeoplevelser i dag. Med SurveyPal omvender du feedback til aktion. Forudse kundebehov ved hvert trin i dine klienters journey. Eksempelvis kan du oprette en zap, som spørger din klient, hvordan deres oplevelse med din hjemmeside har været.

Bonjoro

Gør det muligt at sende engagerende billeder og video. Du kan f.eks. Linke Bonjoro til dit CRM, email marketing eller et socialt medie. Ved et nyt sign-up fra en klient kan de modtage en velkomst video, der eksempelvis lynhurtigt forklare hvem du er, og hvad du tilbyder. En zap til denne applikation er med til at fjerne de kedelige robotlignende mails, og gør din customer journey med spændende!

Twilio

Med Twilio kan du nemt og hurtigt sende flere hundrede sms’er, booking-påmindelser eller noget helt tredje til dine klienter. Det er en zap med utrolig mange muligheder indenfor tekst, video, billede og andre kommunikationsmidler.


Skriv endelig til [email protected], hvis du har brug for hjælp til din næste zap. Zapier gør din hverdag nemmere og mere effektiv, så du kan have din fokus, der hvor du skaber den reelle værdi. Hvis du endnu ikke har en Terapeut Booking-konto, men er blevet nysgerrig efter denne guide, så kan du let oprette en gratis bruger på 2 minutter ved at klikke her 🙂

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close