Udvid din kundehorisont med events og Online kurser

Helene

Helene bruger Terapeut Booking i hendes to virksomheder:

Body For Life og Vaner For Livet.

Online kurser åbner døren for nye kundesegmenter

Har du som behandler lyst til at prøve noget nyt, og skabe et produkt, der muligvis vil tiltrække nye kunder? Vores Online kurser-app lader dig skræddersy dine egne kurser fuldstændig efter dine ønsker. Online kurser giver dig en mulighed for at komme bredere ud som behandler, til de potentielle kunder der ikke har mulighed for at møde op fysisk. Formatet i Online kurser er også anderledes end den ‘almindelige’ session.

 

Skræddersy dit online kursus efter dine ønsker og behov

Hvis du er interesseret i at give dig i kast med dette, vil du kunne uploade en masse forskelligt materiale (filer som billeder, videoer, tekst, præsentationer). Du vil også kunne organisere dine online kurser ved at inddele dem i kategorier med tilknyttede sider og frigive disse kategorier gradvist inden for et interval, du bestemmer. Der er intet krav om fysisk fremmøde eller præcist tidspunkt, du skal tilgå kurset på.

Du giver altså dig selv en langt større fleksibilitet og frihed i forhold til at tiltrække kunder uden for dit almindelige (geografiske) segment, og dine klienter ligeså i forhold til at benytte kurset.

Overblik over køb af online kurser

Helene bruger Terapeut Booking på forskellig vis i hendes to virksomheder

Helene Birk benytter Terapeut Booking til hendes to virksomheder: Body for Life og Vaner for Livet. Helene beskriver, at hun i sin første virksomhed udbyder events og personlig træning. I hendes anden virksomhed, tilbyder Helene Online kurser og coaching, hvilket giver hende en mulighed for at komme ud til et andet publikum.

 

Skift let mellem to eller flere brugere med vores partnerfunktion

Når man som Helene administrerer to eller flere virksomheder, kan vores partnerfunktion være et værdifuldt værktøj. Partnerfunktionen binder to eller flere brugere sammen under én adminkonto. Står du i den samme situation som Helene, hvor du administrerer flere virksomheder? Eller er du i en anden situation, som du er nysgerrig på om vi kan løse hos Terapeut Booking? Så skriv endelig til os!

Vi tilbyder partnerfunktionen som en mulighed, hvis man har brug for let at kunne skifte mellem to forskellige brugere uden nødvendigvis at skulle logge ind og ud hver eneste gang. Partnerfunktionen lader dig med enkelte klik gå fra den ene bruger til den anden, og ordne fakturering, sætte aftaler ind i dine kalendere, ændre indstillinger på de forskellige konti, og meget, meget mere. Ud over at have fri adgang til de konti som er ‘under dig’ i systemet, så vil du også kunne se statistikker over samlet omsætning fra dine forskellige brugere i systemet.

Flere muligheder for online aftaler hos Terapeut Booking

Er du interesseret i, at holde en del af dine ydelser online, og nysgerrig på hvad Terapeut Booking kan tilbyde? En anden mulighed vi har, hvis man er interesseret i at holde noget af ens firma og behandling online, er Terapeut Bookings app Videomøder. Videomøder blev særligt relevant for mange behandlere under pandemien, hvor det i en længere periode ikke længere var fysisk muligt at møde op i klinikken.

Tilbuddet om online behandling kan også give mening, hvis du ikke ønsker at lade sig begrænse af, at dine klienter skal bo i nærheden af din klinik.

 

Skab glæde omkring dig med vores Gavekort-app

Har du lyst til at tilbyde dine klienter noget ‘ekstra’, som de kan give videre? Så kan du vælge at aktivere Rabatkoder-app’en, og sende en rabatkode til dine klienter, der måske gælder for en specifik ydelse i en given ydelse. Du kan også aktivere app’en Gavekort. Hvis du vil give dine klienter muligheder for at give et beløb eller en specifik ydelse i gave, så vil du kunne sætte et gavekort til salg i Online Booking.

Du vil også kunne angive, at dine klienter via Online Booking selv skal kunne bestemme beløbet. Du kan angive en øvre og nedre grænse for dette beløb inde under Indstillinger → Gavekort i dit Terapeut Booking-system.

Indstillinger for videomøder

Feedback som hjælper med at forbedre systemet

Som kunde er det dig, der ved hvad du har brug for, og hvad der mangler i dit bookingsystem. Derfor er tilbagemeldinger fra vores kunder helt essentielle, når det kommer til at forbedre vores system. Helene beskriver, at det for hende var en velkommen udvikling af event-funktionen, da muligheden for at oprette eventforløb kom. Eventforløb lader – som navnet antyder – brugeren oprette hele forløb af events, hvor klienten ad én omgang kan tilmelde sig hele forløbet.

 

Har du nogle ønsker til funktioner du savner hos Terapeut Booking?

Vores kunders ønsker og feedback dermed er et yderst værdifuldt værktøj, når det kommer til forbedring af systemet. Det er 100 % vores kunder der dagligt benytter systemet, der bedst ved hvad de har brug for, og hvordan systemet bedst kan tilpasses netop deres faggruppe. Vores dygtige udviklingsteam arbejder altid på at gøre kundeoplevelsen mere optimal, ved at forbedre eksisterende funktioner og udvikle nye apps og integrationer. Skriv til os, hvis der er noget du savner!

Knap til oprettelse af event

Tilpas Terapeut Booking på den måde du drømmer om

Arbejder du som du psykolog? Personlig træner? Måske fysioterapeut? Ligegyldigt hvilken profession du har, så vil du have mulighed for at tilpasse systemet efter dine specifikke behov og ønsker. Hvis du ønsker at udbyde dine ydelser online på faste dage, eller at køre flere forskellige virksomheder parallelt, så er det en vigtig prioritet hos os, at du har de bedst mulige forudsætninger for dette. Med henblik på at gøre din hverdag nemmere, har vi sørget for at du kan fokusere på de ting, der er sjovere end administration. Nemlig at sælge og udføre dine ydelser, og tage dig bedst muligt at dine klienter.

 

Kernefunktioner du altid får med – og resten kan tilvælges!

Det står på den måde frit for den enkelte bruger at tilvælge de funktioner de ønsker. Der vil som udgangspunkt være en del basisfunktioner, der altid er tilknyttet til standard-abonnementet.

Dette drejer sig blandt andet om kalender, journalisering, fakturering, og Online Booking. Hvis du er nysgerrig på at blive taget med til en grunding introduktion af systemet, så har vi presset gennemgange af de vigtigste kernefunktioner ind i et webinar, som vi har optaget. Ud over de mange basisfunktioner, så har vi også en del tilvalg, som kan aktiveres i form af apps (både betalende og gratis).

Er du i tvivl om noget? Du kan altid skrive til os!

Er du nysgerrig på noget, og måske i tvivl omkring om noget kan lade sig gøre i Terapeut Booking? Så må du ikke tøve med at skrive til os på [email protected]. Vi har valgt at bruge vores ressourcer på mailsupport i Terapeut Booking. Vi sidder klar alle ugens dage, og vi bestræber os altid på at hjælpe vores kunder så godt og effektivt som muligt.

 

Besøg vores hjælpecenter for udførlige guides til alle funktioner

Udover mailsupport hvor vi svarer på alt fra opstartsproblemer, til tekniske udfordringer eller noget helt tredje, så har vi udviklet et hjælpecenter. Vi har fyldt vores hjælpecenter med detaljerede guides til alle funktioner og integrationer i Terapeut Booking.

Disse vejledninger er kategoriseret i temaer og på den måde er det tiltænkt at være et opslagsværk, som du altid vil kunne kigge i, hvis du er i tvivl om noget. Vi har også lavet en masse videoguides, som gennemgår opsætning og funktionalitet af mange af vores apps. Derudover har vi også en blog, hvor du kan holde dig opdateret på andre nyheder, såsom nye funktionaliteter ved eksisterende funktioner.

hjaelpcenter page
Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close