Nu kan du slette en faktura i Terapeut Booking

Camilla Hahn
12-01-2020
2 minutters læsetid
Skrivebord med notesbog, bærbar computer og kaffekop

Vi får en del emails inde i supporten på en ugentlig basis, som spørger os, hvordan man sletter fakturaer i systemet. I nogle specifikke tilfælde har vi kunnet slette fakturaer for vores brugere, men for det meste har vores svar indtil nu været, at man kun kan lave kreditnotaer på fakturaer, og dermed ikke slette dem helt fra systemet. Det ændrer vi nu!

Udviklingen har netop rullet en funktion ud, som gør det muligt at slette sine fakturaer fra systemet, hvis du laver en fejl, skal rette i nogle oplysninger eller noget helt tredje. MEN det er super vigtigt, at funktionen bliver brugt meget varsomt.

Ifølge regnskabsloven må du ikke slette fakturaer, som er betalt eller som du allerede har sendt til en klient.

Det er blandt andet derfor, at vi indtil nu har udelukket muligheden for at slette fakturaer, for at prøve at sikre vores brugere helt imod at komme til at lave en sådan fejl. Men der er en del af jer, der har forespurgt muligheden for at slette fakturaer, og vi lytter selvfølgelig til vores kunder!

Hvornår skal du slette en faktura, og hvornår skal du oprette en kreditnota?

  • Jeg har oprettet fakturaen og godkendt den — du kan godt slette fakturaen.
  • Jeg har oprettet fakturaen, godkendt den og sendt den til min klient — du skal oprette en kreditnota.
  • Jeg har oprettet fakturaen, og markeret den som betalt — du skal oprette en kreditnota.

Og når nu det er på plads, hvornår du kan slette en faktura, så kommer her en guide til, hvordan du bruger funktionen 😀


Sådan sletter du fakturaer sikkert i systemet:

  • Når du har oprettet og godkendt en faktura, men IKKE har markeret den som betalt, og du er inde på fakturaen, så skal du vælge ‘Mere’ øverst over fakturaen.
  • Her får du muligheden for at vælge ‘Slet faktura’.
Eksempel på faktura

  • Når du trykker på ‘Slet faktura’ vil der komme en tekstboks op, som advarer dig om, at du ikke må slette fakturaen, hvis du allerede har sendt den til en klient.
Spørgsmål om faktura skal slettes

  • Hvis du ikke har sendt fakturaen til en klient endnu, så kan du vælge at slette fakturaen endeligt.
  • Hvis du allerede har markeret fakturaen som betalt vil du få en fejlbesked, og du vil ikke kunne slette fakturaen. Du kan fjerne markeringen af fakturaen som betalt, og herefter slette fakturaen, men vi anbefaler, at du lader være, medmindre du har markeret fakturaen betalt ved en fejl.
Faktura kan ikke slettes når markeret som betalt


Og så burde du være rustet til at slette fakturaer lovligt i systemet! Som altid kan du fange mig på [email protected], hvis du har nogle som helst spørgsmål eller har brug for hjælp til systemet! 😀

 

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close