Hej allesammen!
Jeg har for nyligt beskæftiget mig en hel masse med sygeforsikringen “danmark”, idet vi har haft en del henvendelser omkring dette i den seneste tid. I min søgen efter løsninger, har det vist sig, at en stor del af problemet har ligget i, at måden hvorpå, man får et ydernummer gennem os, har ændret sig.
Derfor har jeg lavet en lille videoguide til, hvordan I får et ydernummer med Terapeut Booking som IT-leverandør, så I kan komme igang med at indberette, samt hvordan I så indberetter jeres fakturaer!
De vigtigste pointer omkring ydernummer fra videoen:
- Hvis du allerede har en aftale ( et ydernummer) med “danmark” fra et tidligere system skal du skrive ind til dit lokalkontor, og bede dem om at ændre aftalen til at have Terapeut Booking som IT-leverandør. Her kan du se en oversigt over hvor du kan finde dit lokalkontor.
- Hvis du ikke allerede har et ydernummer fra et andet system, skal du have et ydernummer, ved at tilmelde dig d-service. Når du udfylder formularen inde på d-service skal du huske at tjekke boksen ‘Jeg vil gerne indberette regninger til “danmark”‘, og vælge Terapeut Booking som IT-leverandør.
- Der går lige et par dage fra du enten har skrevet ind til dit lokalkontor, og fået ændret din aftale til at have Terapeut Booking som IT-leverandør, eller du har udfyldt formularen på d-service, til du er klar til at indberette.
I kan se hele guiden til hvordan, man får sig et nyt ydernummer, der fungerer sammen med Terapeut Booking, samt hvordan I sætter indberetning til “danmark” op i systemet nedenfor:
Jeg håber, at I kan bruge denne guide til indberetning til “danmark” gennem Terapeut Booking – hvis du sidder med nogle ubesvarede spørgsmål, må du endelig skrive ind til [email protected], så sidder vi klar til at hjælpe! 😀