Denne post er resultatet af udveksling med en kunde på Terapeut Booking via kundeservice. Tusind tak for alle de gode spørgsmål vi får på [email protected]. Husk at man altid kan kontakte os direkte på e-mail hvis der er det mindste.
Hej alle sammen! 😊
Her kommer endnu et super godt spørgsmål, jeg modtog fra en af vores fantastiske brugere.
Hej Terapeut Booking!
Hvis jeg har lavet nogle faste lukkedage, kan jeg så godt åbne enkelte? Og hvordan?
F.eks
Jeg har lukket fast onsdage, fredage samt weekenden – men der er enkelte onsdage, og måske kun 4 onsdage på et år hvor jeg vil holde åbent, er der en nem løsning på dette, og hvordan?
Her er hvad jeg svarede:
Hej!
Tusind tak for din mail.
Det kan du tro, at der er. Hvis du går ind på kalenderforsiden og klikker på åbningstider, så kan du her tilføje specielle åbningstider for specifikke uger. Husk at gemme ændringerne oppe i toppen. 😊
Rigtig god dag!
// Maja