To små opdateringer i Terapeut Booking

Vores dygtige udvikling arbejder hele tiden hårdt på at gøre Terapeut Booking systemet bedre, både ved at gøre det mere brugervenligt og ved at tilføje nye funktioner. Når jeg skriver her på bloggen om vores nye funktioner, så er det oftest store, nye tilføjelser, som får opmærksomhed, og det er da også med god grund – det er super spændende, når vi tilføjer helt nye funktionaliteter til systemet.

 

MEN, ofte kan tilføjelserne til systemet også bero på små forbedringer i allerede eksisterende funktioner, og de går ofte lidt mere ubemærket hen. Men ikke i dag!

 

I dette post vil jeg gennemgå to nye tilføjelser, som udviklingen har lanceret i systemet for nyligt, som du måske ikke har lagt mærke til, men som jeg håber, at du kan bruge alligevel 😉


Nu kan du ændre tidspunktet på ventelisteønsker

Når du skriver klienter op på dine ventelister til forskellige dage, så har du indtil nu ikke kunne ændre tidspunktet, din klient har skrevet sig op til. Men med den nye tilføjelse som udviklingen har lavet, er det nu super nemt at ændre tidspunktet på dine klienters opskrivninger. Hvis du ikke allerede kender vores Ventelister, så har min søde kollega, Oliver, lavet en guide til Ventelister-appen, som du kan læse for at finde ud af mere.

Alt du skal gøre er at:

  • Gå ind under dine Ventelister i kalendermenuen.
  • Vælge den dag, som du har klienter på venteliste til.
  • Herinde klikker du på en aftale, og herefter vælger du ‘Mere’ og herefter ‘Skift tidspunkt’.

 

 

 

  • Så kan du ændre tidspunktet på din klients opskrivning på ventelisten!

 

 

Se fremtidige onlinebetalinger i EasyPay

En anden lille tilføjelse til systemet er inde i din EasyPay menu. Tidligere har denne indeholdt den aktuelle beholdning, samt antallet af online betalinger. Men nu kan du altså også se, hvor mange penge, der står til at blive trukket for dine aftaler i fremtiden. Hvis du vil vide mere om EasyPay, så har vi en guide til EasyPay, du kan kigge lidt på.

 

 


Hvis du har spørgsmål til nogen af funktionerne, eller bare noget andet generelt i systemet, så må du endelig skrive til mig på johanne@terapeutbooking.dk. Jeg glæder mig til at hjælpe dig! 😀

Af Johanne Volkmann

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)