Tilføj billeder til dine gavekort

Det er ikke længe siden at vi lancerede vores Gavekort-app, og på den korte tid har udviklingen allerede kommet med adskillige forbedringer til den. For nyligt blev det gjort muligt at sælge sine gavekort online, så klienter helt selv kan gå ind og oprette deres egne gavekort og sende dem til deres kære, og nu kommer endnu en opdatering: du kan nu tilføje dine egne billeder til dine gavekort.

 

I stedet for en anonym baggrundfarve, gør den nye funktion det nu muligt for dig at tilføje dine egne billeder til de gavekort, du sælger. Billedet bruges som baggrund på gavekortet, og på den måde kan du gøre endnu mere for at personliggøre, og tilpasse dine gavekort til din forretnings æstetik.

Så her kommer en lille (bitte) guide til, hvordan du kommer igang med at tilpasse dine gavekort med dit eget billede.

 


Sådan tilføjer du et billede til dine gavekort:

  • Hvis du ikke allerede har aktiveret ‘Gavekort’-appen, så er det nu du går ind under ‘Apps’ og aktiverer den. Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du kommer igang med at sælge gavekort i det hele taget, så har jeg lavet en guide til Gavekort, som du kan kigge på.
  • Herefter går du ind under Indstillinger -> Gavekort.
  • Herinde under overskriften ‘Udseende’ vil du se en helt masse forskellige farvede baggrunde. Nederst skal du vælge boksen med ‘Tilføj din egen baggrund’.

 

 

  • Så vælger du bare et billede fra din computer, som du gerne vil have som baggrund på dit gavekort. Du kan kun have et billede uploadet af gangen, og det vil være det billede, som vil være på de gavekort, dine klienter køber af dig.
  • Husk at trykke ‘Gem indstillinger’, når du har tilføjet dit billede.

Og så er du egentlig klar til at sælge dine nye, mere personlige gavekort – helt perfekt her op til jul! 😀

Hvis du har problemer med det, eller bare spørgsmål til det, så skal du endelig skrive til mig på johanne@terapeutbooking.dk. Jeg sidder klar til at hjælpe dig!

Af Johanne Volkmann

Opret dig gratis på Terapeut Booking

Terapeut Booking klarer online bookings, SMS-påmindelser, journal og meget mere!

lock 100% krypteret kommunikation via SSL (RapidSSL)