Er du god til tal? Kreativ? God til sprog? Har du teknisk snilde? Så er det måske dig vi mangler til Mango Apps. Vi søger nemlig en kreativ studerende med styr på tal til at arbejde med online marketing!
Vi har en akademisk/matematisk tilgang til marketing med stort fokus på ROI. Det betyder, at alt marketing måles – og det er din rolle at bidrage til rentabiliteten af vores indsats.
Vi driver Danmarks største administrationssystem til Terapeuter, Terapeut Booking, og fremadrettet har vi har brug for en dygtig studerende til at arbejde med følgende, ved siden af sit studie.
- Facebookmarketing
- AdWords marketing
- Content marketing
- Diverse e-mail kampagner
- Optimering af ovenstående
- Beregninger af nøgletal som f.eks. customer acquisition cost (CAC) og Customer Lifetime Value (CLV)
- Simpel programmering til vores rapporteringsværktøjer.
Hos Mango Apps bliver du del af et lille team med store vækstplaner. Vi forventer at åbne i 5 lande indenfor det næste halve år. Vi har allerede cirka 4.000 terapeuter registreret på platformen i Danmark. Din rolle vil være enormt vigtig i denne plan, da vi forventer du kan varetage vores marketing i alle de nye lande samt Danmark sammen med en af vores stiftere, Bo Møller.
Hvad tilbyder vi?
Hos Mango Apps får du frokostordning, lækkert arbejdsmiljø i kødbyen i København (Soho kontorhotel), dygtige kollegaer og spændende udfordringer. Du bliver en del af det sprudlende danske iværksættermiljø og du får mulighed for at lære om marketing med fokus på vækst og økonomi hos en virksomhed, hvor marketing sætter dagsordenen. Din direkte chef bliver Bo Møller, som har stiftet det succesfulde danske digitalbureau HTML24 og er medejer af Mango Apps. Hos Mango Apps er der ingen bureaukrati og politik. Det hele handler om vækst, vækst, vækst – udelukkende via marketing. Det her er altså din chance for at kickstarte en karriere i online marketing.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os du læser på en uddannelse med tal eller marketing. Det er ikke nødvendigt at du har dybdegående kendskab til marketingteori, men det vil være en fordel. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du er god til matematik og evt. programmering eller Excel/Google Spreadsheets da det er vigtigt for os, at du kan beregne på din marketingindsats.
Vi forestiller os du har følgende kompetencer
- God til tal
- Detaljeorienteret
- God til teknik
- God til Excel eller Google Spreadsheets
- Kreativ (Du skal udarbejde reklame-kampagner på Facebook og lign.)
- Velformuleret på dansk og engelsk
- Evt. erfaring med Facebook Ads eller Google AdWords.
Arbejdet vil være mellem 10 og 20 timer pr. uge til en konkurrencedygtig studiejob-løn. Jobbet vil primært foregå på vores kontor i København, men vi er åbne for muligheder om evt. at arbejde hjemme.
Vores syn på marketing
Vi tror på at marketing først og fremmest handler om vækst i omsætning. Marketing er simpelthen et redskab til at erhverve sig nye kunder. Hvis du skal arbejde med marketing hos Mango Apps er det vigtigt du forstår at vi er en forretning med stærkt fokus på vækst, hvorfor marketing ikke udelukkende er en kreativ kunst, men måske snarere et spørgsmål om at skrue på helt særlige variable i vores vækst-regnestykke, gennem en kreativ tilgang. Hvilke variable?
- Customer Acquisition Cost skal ned. Det skal være billigst muligt for os at få nye kunder.
- Customer Lifetime Value skal op. Vi skal beholde kunder så længe som muligt.
That’s it.
Vi mener ovenstående er fantastisk spændende og vi glæder os til at ansætte en ekstra person til teamet som ligeledes brænder for online marketing eller ønsker at blive super dygtig til faget.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i jobbet kan du søge det på [email protected]. Send en e-mail med CV samt en beskrivelse af hvorfor vi skal ansætte dig. Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Opslaget er udgivet af vores medejer, Bo Møller. Bo arbejder med programmering, IT, PHP-udvikling, marketing og software til hverdag hos både Terapeut Booking og IT-firmaet Twentyfour.