Sådan gør du din Online Booking indbydende (guide)

15-11-2020
4 minutters læsetid

Hej alle skønne læsere!

Denne gang har jeg valgt at ugens blogindlæg skal have et lidt andet fokus end de forrige I har set fra mig. Jeg har gået og tænkt meget over, hvad der kunne være relevant og brugbart for jer at læse om og dér slog det mig!

Dette blogindlæg skal da handle om noget så simpelt som en guide til hvordan man får sin Online Booking til at stråle!

Nu sidder du sikkert og tænker hvorfor dette er så vigtigt, men tro mig. Dine klienter lægger meget mærke til hvordan hele dit setup ser ud og om det ser indbydende ud når de skal ind og booke en tid hos dig første gang. Uanset hvilken type behandler du er, så synes jeg at du skal have det meste ud af Terapeut Booking og alle de muligheder vi kan give jer.

Som I nok erfarede første gang I skulle aktivere jeres Online Booking, så har man mulighed for at skræddersy sin Online Booking præcis som man har lyst til.
Så læs endelig videre, for nu vil jeg tage dig/jer igennem nogle ting som jeg synes man skal have, for at gøre sin Online Booking indbydende og lækker!


OVERSKRIFT

Det er en af de ting, der springer mest i øjnene, når de kommer ind i din Online Booking.

BESKRIVELSE

Skriv gerne en personlig og fyldestgørende beskrivelse, med et touch af professionalitet. Få kunden til at føle sig speciel og vis at du er glad for at de har lyst til at booke en tid. Afslut eventuelt med “Jeg ser frem til at se dig i klinikken”. Det vigtigste er helt klart personlighed her! 🙂

BILLEDE

Upload et billede, der enten viser dig, klinikkens behagelige rum/akustik eller noget der på en eller anden måde relaterer sig til din profession. Et godt tip: et billede af dig selv, skaber stor troværdighed og en form for tillid

BETINGELSER

Har du noget som er ekstra vigtigt din klient læser eller medbringer, så slå “Betingelser”-knappen til under “Indstillinger” -> “Online Booking” -> “Felter”. Her sikrer man sig at klienten har accepteret/forstået det, da de skal sætte flueben, for at fortsætte deres booking

OPSÆTNING

Det er vigtigt at få sat det rigtigt op fra start – både i forhold til kalendere, ydelser og tider.

1. Aktiver en kalender i Online Booking

For at aktivere en kalender i din Online Booking, skal du gå ind under menuen “Indstillinger” -> “Online Booking” -> “Ledige tider” -> Aktiver kalendere 🙂

2. Få orden i dine ydelser

Det er vigtigt at du sikrer dig, at dine ydelser tilbydes i den rigtige kalender. Hvis du har flere kalendere kan du tilknytte dine ydelser til bestemte kalendere. Dette gør du ved at gå ind under menuen “Ydelser” -> Vælg ydelse -> vælg hvilken kalender den skal være tilgængelig i 🙂

3. Husk at opdatere dine åbningstider

Det er vigtigt at huske, at ændre åbningstiderne i dine kalendere, for ellers kan dine klienter booke tider i den. Det sker regelmæssigt at man glemmer at ændre dem og pludselig står man med bookinger man ikke kan tage…
Opdater dine åbningstider under menuen “Kalender” -> “Åbningstider”. Der kan du vælge åbningstider for alle dine kalendere 🙂


Jeg håber at dette indlæg, fik dig til tasterne for at dobbelttjekke om du har opfyldt ovenstående ting. Det er i hvert fald nogle af de funktioner og apps jeg synes der er utrolig vigtigt at have styr på, både for klienternes skyld men også for din egen skyld. Du kan læse meget mere om vores funktioner og apps her.
Din Online Booking kan ses som klientens første (e)møde med dig. Giv et godt indtryk fra starten, vær personlig og ha’ styr på opsætningen i din Online Booking.

Se mit eget eksempel her -> https://system.easypractice.net/book/akupunkturenshjerte#choose-where

Så kan det ikke blive bedre!! 😀

Hvis du er i tvivl om ovenstående eller andet, så husk at skriv ind til vores support på [email protected] 🙂

Ha’ en skøn søndag!