Ny funktion: Tillægsydelser

Johanne Volkmann
27-08-2019
2 minutters læsetid

Så er udviklingen klar igen med en ny funktion, nemlig Tillægsydelser! Tillægsydelser giver dig endnu mere mulighed for mersalg, så du altid har fremgang i virksomheden. Appen er en gratis tilføjelse til systemet, og kan aktiveres og sættes op hurtigt inde under ‘Apps’.

Tillægsydelser er en slags ekstra ydelser, der knytter sig til dine større behandlinger, og derfor kun kan bookes i forlængelse af en anden behandling. På den måde bliver dine klienter tilbudt en relevant ekstrabehandling, når de vælger at booke en specifik ydelse, som de måske ellers ikke havde tænkt på var god i forbindelse med deres valgte ydelse.

 

Jeg har her lavet en videoguide til, hvordan du bruger funktionen, herunder:

  • Hvordan du opretter tillægsydelser
  • Hvordan du opretter en aftale i din kalender med tillægsydelse
  • Hvordan dine klienter booker aftaler med tillægsydelser
  • Hvordan du fakturerer aftaler med tillægsydelser

 


 


Pointer fra videoen:

  • Når du opretter en ny tillægsydelse er det vigtigt at klikke på ‘Tilføj ydelse’, når du vælger hvilken ydelse, tillægsydelsen skal knytte sig til.
  • Forskellen på tillægsydelser og bare at tilføje ekstra ydelser, er, at tillægsydelser er specifikt knyttet til en eller flere af dine andre ydelser, og kan derfor kun bookes i forlængelse af disse.
    Derimod er de ydelser, du tilføjer når du tilføjer en ekstra ydelse, ydelser i deres egen ret, og skal derfor ikke bookes i forlængelse af en specifik anden ydelse.
  • Når dine klienter booker finder systemet selv en ledig tid, som kan indeholde både den primære behandling og tillægsydelsen.
  • Faktureringen foregår nemt og hurtigt, og både den primære ydelse og tillægsydelsen bliver faktureret i samme faktura.

Jeg håber, at denne guide kan bruges til at komme godt fra start med Tillægsydelser. Hvis du har nogen spørgsmål må du endelig altid skrive til mig på [email protected], så skal vi nok finde ud af det hele sammen 😀

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close