MobilePay Invoice

MobilePay-logo

De fleste af os har måske app’en liggende på mobilen, hvor vi kan bruge den til diverse betalinger i hverdagen. Denne hjælpeside vil introducere vores MobilePay Invoice-integration, vise hvordan den fungerer, samt vise i en videointroduktion hvordan man sætter denne op.

Hvad er MobilePay Invoice, og hvordan kan det lette dit arbejde?

MobilePay er en digital betalingsform. Den fungerer ved, at du har dit betalingskort tilknyttet din personlige MobilePay-bruger. Dette giver dig mulighed for at betale via din mobil til hvem som helst så let som ingenting.

MobilePay Invoice er blevet videreudviklet af den MobilePay-app vi kender, til brug af virksomheder. MobilePay Invoice er alt det du kender fra den almindelige MobilePay-app, men bruges blot til betaling af regninger.

Det er vigtigt at nævne, at MobilePay Invoice-integrationen lige nu desværre ikke kan bruges direkte ved booking af en aftale. Du kan derimod sende en faktura som betalingsanmodning til klientens MobilePay-bruger.

En fordel ved denne form for betaling er, at dine klienter slipper for manuelt at skulle taste deres betalingsinformationer ind. I samme omgang slipper du for fejlindtastninger. Kunderne betaler altså hurtigt og nemt deres regning ved blot at swipe en enkelt gang.

MobilePay Invoice er en effektiv løsning til at imødekomme kundernes behov om at kunne klare alt fra mobilen, og 98 % betaler enten før eller senest på forfaldsdatoen.

Hvordan fungerer MobilePay Invoice i forhold til klienternes betaling?

  • Din klient oplyser navn og mobilnummer til din virksomhed, eller også modtager kunden et link til betaling med MobilePay.
  • Hvis klienten har oplyst navn og mobilnummer, vil de få en notifikation, når regningen er klar i MobilePay.
  • Når klienten har fået en notifikation, så vil de kunne se regningen i MobilePay-app’en, og godkende med et swipe.
  • Under ”Aktiviteter” kan klienten se både betalte og ubetalte regninger.

Vi vil nu gennemgå hvordan integrationen opsættes i ens eget system, og herefter vise hvordan man sender sine fakturaer med MobilePay Invoice gennem Terapeut Booking.

Video: Hvordan kommer jeg igang med integrationen til MobilePay Invoice?

Når du skal have sat integrationen op med din Terapeut Booking-konto, starter du med at gå ind under “Apps”-menuen, og scrolle ned ting “Betaling”-fanen. Her kan du aktivere app’en til MobilePay Invoice. Denne video viser trin for trin hvordan man sætter denne integration op:

Her er nogle af de vigtigste pointer fra videoen:

  • Når du først aktiverer, bliver du bedt om at registrere dig som forhandler ved MobilePay Invoice. Før dette er gjort, vil MobilePay ikke kunne genkende dit CVR-nummer.
  • Det er let at sende anmodninger om betaling, og let at følge med i betalingen efter anmodningen er sendt.
  • Du kan eksportere dine faktureringer fra MobilePay ud af systemet under “Indstillinger” -> “MobilePay Invoice”.

Hvordan sender jeg fakturaer med MobilePay Invoice i Terapeut Booking?

Når du altså har fået integrationen op at køre, er du klar til at sende fakturaer med MobilePay Invoice.

Når du næste gang går ind og opretter en faktura, som du skal sende til en klient, vil du nu se en ny knap øverst, nemlig Send med MobilePay. Denne giver dig mulighed for at sende fakturaen til betaling med MobilePay.

Knap til at sende med MobilePay

For at det skal virke, kræver det, at klienten allerede har MobilePay installeret på deres telefon. Hvis du prøver at sende en anmodning om betaling til et ikke gyldigt nummer, vil du få følgende besked:

Intet mobilnummer fundet i MobilePay Invoice-app'en

Når anmodningen om betaling er sendt afsted, vil det fremgå af det lille MobilePay-ikon til højre på skærmen at anmodning om betaling er sendt afsted. Klienten har mulighed for at afvise din betaling, og du vil i så fald få en notifikation herom. Du vil så have mulighed for at sende en ny anmodning om betaling.

MobilePay Invoice-ikon der afventer betaling

Når fakturaen bliver betalt, vil dette også fremgå af ikonet, og fakturaen vil automatisk blive markeret som betalt.

Med vores tilføjelse“Betal med MobilePay” har dine klienter mulighed for at vælge betaling med MobilePay på deres faktura. Det giver en nem og hurtig betaling via MobilePay. Funktionen er designet til at forbedre betalingsprocessen for både dig og dine klienter.

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close