Hvordan kan du nemt sende gruppebeskeder til en udvalgt gruppe af klienter? Har dine klienter brug for en påmindelse før en aftale? Eller leder du måske efter en nem måde at sende spørgeskemaer ud på?
Både gruppebeskeder og automatiske beskeder er super vigtige værktøjer, når du driver en virksomhed med tæt kundekontakt. Hos Terapeut Booking finder du derfor en række forskellige muligheder for afsendelse af e-mails og SMS. Dette omfatter eksempelvis sms-påmindelser, bekræftelsesmeddelelser og notifikationer. Du bestemmer selv hvilke beskedfunktioner, du vil bruge, og om meddelelsen skal sendes via SMS eller e-mail – alt efter dine og din virksomheds behov!
- Gratis SMS-påmindelser der sendes ud kl. 12 dagen inden den bookede tid.
- Bekræftelsesmeddelelse og notifikationer ved ny booking eller ombooking.
- Nem og gratis afsendelse af personlige gruppebeskeder.
Lær mere om gruppebeskeder eller læs omkring mulighederne for e-mail og SMS.
Send gruppebeskeder til de klienter du ønsker
Nogle gange kan du have brug for at sende en fællesbesked til en enkelt gruppe klienter. Dette kan gøres så let som ingenting med vores gruppebeskeder-funktion. Du finder denne mulighed under 'Klienter'-menuen. Her kan du øverst vælge 'Ny gruppebesked', og herefter markere hvilke klienter, du ønsker at kontakte. Gruppebeskederne fungerer super godt i samspil med vores klient tags app, som gør, at du kan gruppere klienter lige, som du vil. Du kan vælge at sende dem en e-mail, SMS eller et spørgeskema. Derudover kan du sende gruppebeskeder til deltagere på events. Dette gøres ved at gå ind på det enkelte event under 'Besked'. Herefter kan du skrive ud til bekræftede deltagere på dit event, eventforløb eller dine Online kurser.
Aktiver funktionerne for automatiske meddelelser
For at aktivere en e-mail- eller SMS-funktion, skal du gå til 'Indstillinger' -> 'E-mail og SMS' i systemet. Her finder du de tilgængelige meddelelsesfunktioner, hvor du hurtigt og enkelt kan aktivere dem, du har brug for. Desuden kan du redigere de meddelelser, som bliver sendt til dine klienter, for en mere personlig kundekontakt. Vi har sørget for, at du har fuld kontrol til at bestemme over de beskeder som sendes til dine klienter. Du kan justere beskeders indhold efter kalender, ydelse, medarbejder, og meget mere. Du kan nu også indstille, om en besked kun skal sendes til klienter, hvis aftale er deres første gang i klinikken. Så kan du få det lige som du vil have det!
Spørgeskema, videomøder og yderligere funktioner
Alt efter hvilke apps, du har valgt at aktivere i Terapeut Booking, vil forskellige meddelelsesfunktioner vises under e-mail og SMS. Hvis du bruger app’en ’Spørgeskema’, kan du f.eks. vælge at oprette en automatisk udsendelse af disse. Ligeså hvis du bruger app’en ’Videomøder’, kan du så nemt som ingenting sende invitationer til online konsultationer. Alt dette er tænkt til at hjælpe dig få mest muligt ud af dit system!
Bekræftelser, påmindelser og notifikationer - prøv dem gratis!
Det tager kun to minutter at oprette en gratis konto hos Terapeut Booking, og herefter vil du få adgang til beskedfunktioner såsom bekræftelser, påmindelser og notifikationer. Behøver du hjælp til at komme i gang, eller har du nogle spørgsmål om vores forskellige funktioner for beskeder? Så må du endelig skrive til os på [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig!