Sammenligning: EasyMe og Terapeut Booking

Er du i tvivl om hvilket bookingsystem du skal vælge, og hvad der passer bedst til dine behov? Det kan være super svært at have overblik over, præcis hvilke muligheder de forskellige bookingsystemer tilbyder. Vi har undersøgt EasyMe, og sammenlignet det med Terapeut Booking, vi vi alle kan blive klogere på deres forskelle og ligheder.

Comparisons Hero

To gode bookingsystemer stillet overfor hinanden

Denne side vil forsøge at sammenligne de to systemer, EasyMe og Terapeut Booking. Dette gøres, så du bedst muligt kan træffe et informeret valg, om hvilket system der passer bedst til din forretning. Både EasyMe og Terapeut Booking er gode og sikre systemer, der lægger vægt på brugeroplevelsen. 

Sammenligningen her vil komme omkring følgende punkter:

  • Generelt om de to typer systemer
  • Kalenderfunktionen
  • Muligheder for afsendelse af e-mails og SMS’er
  • Integrationer og Apps-bibliotek
  • Events og online betaling
  • Sikkerhed, journalisering og GDPR

Generelt om de to systemer

EasyMe er et super og intuitivt bookingsystem. EasyMe har særligt fokus på, at det skal være hurtigt og enkelt at benytte deres forskellige funktioner, og at videoguides skal være lige ved hånden direkte i systemet.

Hos Terapeut Booking er det også meget vigtigt for os, at systemet er så enkelt som muligt for brugeren der benytter det. Udviklingsteamet laver ofte små forbedringer på baggrund af vores brugeres feedback, der skal forenkle og forbedre oplevelsen af systemet. Udover at det kan benyttes af en mindre klinik og en enkelt behandler, så er det med Terapeut Booking også muligt at binde flere individuelle brugere sammen via vores partnerfunktion.

Det er ganske naturligt, at man som bruger vil have forskellige krav, overvejelser og præferencer. Forhåbentlig kan denne side hjælpe dig til at komme et skridt nærmere hvilket bookingsystem der passer til dine behov 😀

Kalenderfunktionen

Først og fremmest, så giver det mening at kigge på kalenderfunktionen. Kalenderen er en helt essentiel del af enhver Terapeuts forretning.

Hos Terapeut Booking kan du oprette så mange kalendere du har brug for gratis på basisabonnementet. Du vil altså kunne have mere end én kalender, hvis du arbejder på forskellige lokationer i løbet af ugen, eller hvis du ønsker at udbyde ydelser på forskellige dage. Læs mere om hvordan du indstiller faste tider, spærretid og pauser i din kalender her.

Kalenderforsiden i Terapeut Booking

Hos EasyMe koster det 49 kr./md at oprette en ekstra kalender. Afhængig af hvilken type abonnement du har valgt, starter du på 1, 5 eller 10 kalendere. Til gengæld har de meget fleksible tider for deres ydelser, hvor du kan klikke på det tidsrum i kalenderen du ønsker, at din ydelse skal blive udbudt. På den måde kan du et langt stykke hen ad vejen nøjes med én kalender.

Muligheder for afsendelse af e-mails og SMS’er

Både Terapeut Booking og Easyme tilbyder en del forskellige muligheder for automatisk afsendelse af SMS’er og mails. 

Overblik over de forskellige muligheder i Terapeut Booking:

  • Du kan sætte dit Terapeut Booking-system op til at afsende en påmindelsesbesked kl. 12 dagen før aftalen finder sted. Eller du kan opsætte, at en bekræftelsesbesked lige efter aftalen er booket. Du kan også integrere MailChimp, for mulighed for at lade dine klienter skrive sig op til nyhedsbreve.

Overblik over de forskellige muligheder i EasyMe:

  • Udover integration til MailChimp, så har EasyMe deres eget mail afsendelsessystem, nemlig deres MailMotor. MailMotoren lader dig filtrere dine klienter på en mere avanceret måde end hvad er muligt i MailChimp. Dvs. at du kan filtrere hvilke typer af dine klienter der skal modtage en mail. I Terapeut Booking vil du kunne filtrere denne type ting under “Klienter”-menuen via “Send gruppebesked”. Hos Terapeut Booking har du også mulighed for at installere app’en Klient tags. Denne vil lade dig oprette dine egne typer af tags, med hvilke du kan filtrere dine klienter yderligere. Det kan være tags der angiver profession, typer af aftale, og meget andet.
Send gruppebesked i Terapeut Booking

Benytter du EasyMe, og er du interesseret i at prøve Terapeut Booking-systemet? Gør det nemt at overføre data med vores import/eksport funktion!

Integrationer og Apps-bibliotek

EasyMe og Terapeut Booking har begge et stort apps-bibliotek, og de har faktisk en hel del apps tilfælles. De tilbyder mange af de samme integrationer, såsom MedCom, Tryg Behandlerbooking, og Sygeforsikringen ‘danmark’.

EasyMe udbyder straksbetaling til Nordic Netcare, mens Terapeut Booking tilbyder krypteret afsendelse af beskeder. Begge systemer tilbyder automatisk splitning af fakturaer til andre betalere såsom forsikringer.

Apps bibliotek

De tilbyder også begge funktioner såsom ratebetalinger, klippekort og naturligvis journalisering. De mange apps og muligheder er med til at skabe automatisering, tryghed og fleksibilitet i hverdagen.

Events og online betaling

Begge bookingsystemer tilbyder muligheder i forhold til events og online betaling.

Hos EasyMe er følgende muligt:

  • EasyMe tilbyder oprettelse af arrangementer direkte i systemet. Det gør det muligt for dig at skræddersy forskellige typer arrangementer, hvor mange klienter kan tilmelde sig i din Online Booking.
  • EasyMe tilbyder deres egen betalingsløsning direkte i systemet, så klienter har mulighed for kortbetaling i Online Booking.

Hos Terapeut Booking kan du finde følgende muligheder:

  • Terapeut Booking kaldes dette events. I Terapeut Booking kan disse events opsættes som enkeltstående, gentagne eller som et eventforløb. I eventforløbet oprettes et samlet forløb med forskellige, tilknyttede events. Når klienten køber eventforløbet, bliver de automatisk tilmeldt og tilknyttet alle de tilhørende events. Omvendt er det naturligvis muligt at sælge et enkelt event, og at arrangere tilmelding pr. event om ugen.
  • Terapeut Booking tilbyder også deres egen online betalingsløsning. Hos Terapeut Booking er det EasyPay der håndterer dette. Hvis du aktiverer online kortbetaling, vil du  kunne vælge for hver af dine ydelser, om de skal betales direkte i Online Booking eller ej, samt om pengene skal reserveres, og trækkes ved tidspunktet for booking.
Folk der dyrker yoga

Sikkerhed, journalisering og GDPR

Begge bookingsystemer giver dig en databehandleraftale (DPA), samt giver mulighed for at lave en samtykkeerklæring og mere ift. GDPR.

Hos Terapeut Booking tilbyder app’en Sikre beskeder så du kan kommunikere krypteret og GDPR venligt med dine klienter og automatisk oprydning af klientdata.

EasyMe tilbyder også krypteret, sikker mail via deres Sikker mail-app og de har sikre journaler. Ligeledes er Terapeut Bookings journaler krypterede og lever op til alle data regulerings krav. Vi opbevarer derudover al vores data på danske servere for maksimal sikkerhed.

Brug for support? Skriv til os!

Hos både Terapeut Booking og EasyMe er supporten vigtig. EasyMe har indlagt korte videoer i de forskellige menuer i systemet, så du lynhurtigt kan blive klogere på hvad du var i tvivl om, og lære om systemets kunnen. Det er super intuitivt, og gør det hurtigt at lære mere om systemet.

Terapeut Booking har et hjælpecenter, hvori alle detaljerede guides til alle funktioner og apps er samlet. Man kan altså både browse rundt gennem de forskellige funktioner, eller gå målrettet efter en specifik guide.

Hjælpecenter forside

Terapeut Booking har også en blog, som de sørger for at opdatere så tit som muligt. Denne vil indeholde opdaterede guides til funktioner, og mere gennemgående artikler om relevante emner 😀

Har du lyst til at prøve Terapeut Booking?

Hvis du allerede nu benytter EasyMe, men du har lyst til at prøve Terapeut Booking af, så har vi gjort det let for dig at flytte dine data til vores system

Den mest effektive måde at sammenligne de to systemer er at teste dem i praksis. Under Import/Eksport-funktionen i Terapeut Booking vil du finde en mulighed for at overføre dine klientjournaler i PDF-format, hvilket er det format, som du kan hente dine data ud af EasyMe med:

Importside for EasyMe
Du vil først skulle uploade klienterne, og derefter har du mulighed for at uploade klientjournalerne i en PDF-fil via vores importside specifikt tilpasset EasyMe. Hvis du er i tvivl om noget i forhold til overførslen – eller til de to systemer generelt – så må du ikke tøve med at kontakte os på [email protected], hvor vi sidder klar til at hjælpe!

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close