Lav en hjemmeside med Bricksite og kobl den på online Terapeut booking

Camilla Hahn
18-08-2015
2 minutters læsetid

Forbind Bricksite med Terapeut Booking

Bricksite er et danskudviklet hjemmesideværktøj, så enhver kan lave sin egen hjemmesiden uden forudgående kendskab til HTML og andre IT-relaterede begreber.

Denne guide er lavet til dig, som lynhurtigt ønsker at lave en hjemmeside, i et meget brugervenligt format. Derefter kan du nemt koble online booking-modulet fra Terapeut Booking på din hjemmeside, således at dine besøgende nemt kan booke en klient-tid i din kalender.

Trin 1:

Klik dig ind på Bricksite, og opret en gratis hjemmeside. Du får nu en pop-up med nogle felter, der skal udfyldes – som det kan ses nedenfor.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Trin 2:

Hak fluebenet af ved ‘vilkår og betingelser’ og opret din hjemmeside. Du får nu tilsendt en e-mail fra Bricksite med et bekræftelseslink, som du skal bruge for at aktivere din hjemmeside, som så bliver linket til din e-mailadresse.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Trin 3:

Når du klikker på aktiveringslinket, bliver du sendt ind på din bruger hos Bricksite, som har en introduktionsvideo klar til dig. Den giver et fint indblik i systemets muligheder, og den er en god idé at starte med, hvis du er helt ny i det med hjemmesider. Du kan også hakke af ved ‘Vis ikke denne besked igen’, og herefter klikke på ‘Start redigering’.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Trin 4:

Nu kan du vælge at købe et domænenavn gennem Bricksite til din hjemmeside. Det gør du ved at klikke på ‘Brug for et domæne?’. Funktionen kan også tjekke, hvilke domæner, der er ledige for dig. Herefter kommer du til indkøbskurven, hvor du kan trykke ‘Gå videre til bestilling’ og derefter følge vejledningen fra Bricksite.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Trin 5:

Inde på Terapeut Booking under ‘Online Booking’, er der i højre side et menufelt med et unikt link til din online booking. Såfremt du endnu ikke har opsat online booking, så se her hvordan du gør. Herefter skal vi tilbage til Bricksite-editoren. Tryk på blyantsikonet ved siden af et indholdsfelt du gerne vil redigere. Herefter skriver du den tekst du gerne vil have vist på din hjemmeside. Marker den og tryk herefter på hyperlink-ikonet.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Trin 6:

Herefter kommer der en pop-up som du kan vælge at udfylde på samme måde som jeg har gjort her. Husk, at det er nu du skal bruge dit unikke link som du finder inde på Terapeut Booking til din online booking. Tryk herefter OK.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Trin 7:


Tryk herefter på ‘Gem og luk’ og bekræft, at du vil gemme rettelserne ved dialogboksen som kommer frem. Nede i bunden til højre i Bricksites CMS, kan du se ‘Hjemmesidens adresser’. Klik her på adressen og et nyt vindue vil åbne med din hjemmeside, som den vises for dine besøgende. Hvis du har gjort som jeg, vil du nu kunne se et link til din online booking.

Bricksite hjemmeside med online Terapeut Booking

Vi håber, du bliver glad for din nye Bricksite-hjemmeside, og dine klienter bliver rigtig glade for at kunne booke sig ind hos dig på internettet. Hvis du har nogle som helst spørgsmål, så er supportteamet klar svare på dem på mail på [email protected] Vi sidder klar til at hjælpe alle ugens dage 🙂

Du er også meget velkommen til at besøge vores hjælpecenter, hvor vi har forsøgt at samtale alle brugbare guides til Terapeut Booking 😀

 

Tilbage til toppen

Vi har modtaget din E-mail

Vi vil vende retur til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål

Ups!

Noget gik galt. Prøv igen eller kontakt os direkte på [email protected]

Har du et spørgsmål? close